LibreOffice 25.2 Hjælp
Med LibreOffice Writer kan du designe og producere tekstdokumenter, som kan indeholde grafik, tabeller eller diagrammer. Du kan senere gemme dokumenterne i mange forskellige formater, inklusiv Microsoft Word, HTML eller Adobes Portable Document Format (PDF).
LibreOffice Writer lader dig både oprette basale dokumenter såsom notater, fax, breve, resumeer og flettede dokumenter, såvel som lange og komplekse eller flerdelte dokumenter, komplet med litteraturlister, referencetabeller og indekser.
LibreOffice Writer har også så nyttige funktioner som en Stavekontrol, en Synonymordbog, Autokorrektur og Orddeling såvel som en vifte af skabeloner til næsten ethvert formål. Du kan også oprette dine egne skabeloner med guiderne.
LibreOffice tilbyder en række muligheder til at designe dokumenter. Brug vinduet Typografier for at oprette, tildele og redigere typografier for afsnit, individuelle tegn, rammer og sider. Derudover hjælper Navigatoren dig til hurtigt at bevæge dig rundt indenfor dine dokumenter, lader dig se på dit dokument i dispositionsvisning, og holder styr på de objekter du har indsat i dit dokument.
Du kan også oprette forskellige registre og fortegnelser i tekstdokumenter. Du kan angive strukturen og udseendet af registrene og fortegnelserne efter dine egne ønsker. Aktive hyperlinks og bogmærker lader dig hoppe direkte til de tilsvarende punkter i teksten.
LibreOffice Writer indeholder talrige værktøjer til desktop publishing og tegning for at hjælpe dig med at oprette professionelt typograferede dokumenter, såsom brochurer, nyhedsbreve og invitationer. Du kan formatere dine dokumenter med layouts i flere spalter, rammer, grafik, tabeller og andre objekter.
Tekstdokumenter i LibreOffice har en integreret beregningsfunktion, som hjælper dig med at udføre sofistikerede beregninger eller logiske referencer. Du kan let oprette en tabel i et tekstdokument for at udføre beregninger.
LibreOffice Writer tegningsværktøjet lader dig oprette tegninger, forklaringer og andre typer af grafik direkte i tekstdokumenter.
Du kan indsætte billeder med forskellige formater i et tekstdokument, herunder grafik i JPG- eller GIF-format. Derudover indeholder Galleriet en samling af clipartgrafik organiseret efter tema og Fontwork Galleriet skaber imponerende skrifteffekter.
Programmets grænseflade er designet, så du kan tilpasse den efter dine ønsker, inklusiv tilpasning af ikoner og menuer. Du kan placere forskellige programvinduer, såsom vinduet Typografier og formatering eller Navigator som flydende vinduer, hvor som helst på skærmen. Du kan også fastgøre nogle vinduer til kanten af arbejdsområdet.
Funktionen Træk-og-slip lader dig arbejde hurtigt og effektivt med tekstdokumenter i LibreOffice. Du kan for eksempel trække-og-slippe objekter, såsom grafik fra Galleriet, fra én placering til en anden i det samme dokument eller mellem åbne LibreOffice-dokumenter.
Du kan bruge Hjælpesystemet som en fuldstændig reference til LibreOffice-programmer, herunder instruktioner til simple og komplekse opgaver.