Typografier i Writer

Den følgende information gælder for Writer-typografier, som du kan bruge med panelområdet Typografier i sidepanelet.

Hvis du vil, kan du redigere typografierne i det aktuelle dokument, og så gemme dokumentet som en skabelon. For at gemme dokumentet som skabelon, vælg Filer -Skabeloner - Gem som skabelon....

Typografikategori

Her er de forskellige kategorier for formateringstypografi.

Navn

Beskrivelse

Tegntypografier

Brug tegntypografier til at formatere enkelte tegn eller hele ord og fraser. Hvis du vil, kan du indlejre tegntypografier.

Afsnitstypografier

Brug afsnitstypografier til at formatere afsnit, inklusiv skrifttypen og skriftstørrelse. Du kan også vælge hvilken afsnitstypografi, der skal anvendes til næste afsnit.

Rammetypografier

Brug rammetypografier til at formatere tekst- og grafikrammer.

Sidetypografier

Brug sidetypografier til at organisere strukturen af dokumentet, og til at tilføje sidetal. Du kan også angive den sidetypografi, der skal gælde for den første side, der følger efter et manuelt sideskift.

Listetypografier

Brug listetypografier til at formatere ordnede eller uordnede lister.


Grupper af typografier

Disse typografigrupper kan du vise i vinduet Typografier og formatering.

Navn

Betydning

Automatisk

Viser relevante typografier for den aktuelle kontekst.

Alle typografier

Viser alle typografier for den aktive kategori af typografier.

Skjulte typografier

Viser typografier som har være skjult i i vinduet Typografier.

Anvendte typografier

Viser de typografier (for den valgte kategori) som anvendes i det gældende dokument.

Brugerdefinerede typografier

Viser alle brugerdefinerede typografier i den valgte kategori af typografier.

Teksttypografier

Viser formateringstypografier for tekst.

Dokumentstruktur

Viser formateringstypografier til at strukturere dokumenter.

Listetypografier

Viser formateringstypografier for sorterede og usorterede lister.

Registertypografier

Viser formateringstypografier for registre, herunder indholdsfortegnelse og stikordsregister.

Specialtypografier

Viser formateringstypografier for sidehoveder, sidefødder, fodnoter, slutnoter, tabeller og billedtekster.

HTML-typografier

Viser en liste af typografier for HTML-dokumenter.

Betingede typografier

Viser de brugerdefinerede betingede typografier.

Hierarkisk

Viser typografierne i den valgte kategori som en hierarkisk liste. For at se typografierne i et underniveau, klik på plustegnet (+) ved siden af underniveau-navnet.


Støt os venligst!