Her kan du sætte henvisningerne eller de felter, der henvises til, ind i det aktuelle dokument. Henvisninger er felter, der henvises til indenfor det samme dokument eller indenfor underdokumenter af et hoveddokument.
Fordelen ved indtaste en krydshenvisning som et felt er, at du ikke behøver at tilpasse henvisningerne manuelt, hver gang du ændrer dokumentet. Du skal bare opdatere felterne med F9, og så opdateres henvisningerne i dokumentet også.
Afhængig af den felttype, du vælger, kan du tildele betingelser til bestemte funktioner. For eksempel kan du definere et felt, som udfører en makro, når du klikker på feltet i dokumentet, eller en betingelse som, når den er opfyldt, skjuler et felt. Du kan også definere pladsholderfelter, som indsætter grafik, tabeller, rammer og andre objekter i dit dokument, når det behøves.
Dokumentinformations-felterne indeholder information om et dokuments egenskaber, som for eksempel den dato, dokumentet blev oprettet. For at se et dokuments egenskaber vælger du Filer - Egenskaber.