Vis

Definerer standardindstillingerne for visning af objekter i dine tekstdokumenter samt standardindstillingerne for vindueselementer.

For at tilgå denne kommando...

Fra menulinen:

Åbn et tekstdokument, vælg - LibreOffice Writer/LibreOffice Writer/Web - Vis.

Fra brugerfladen med faneblade:

På menuen øverst til højre (☰), vælg Indstillinger

– derefter, i dialogen Indstillinger, vælg LibreOffice Writer ▸ Vis eller LibreOffice Writer/Web ▸ Vis.

Fra tastaturet:

Alt + F12

– derefter, i dialogen Indstillinger, vælg LibreOffice Writer ▸ Vis eller LibreOffice Writer/Web ▸ Vis.


Hjælpelinjer

Specificerer indstillinger som refererer til repræsentationen af afgrænsninger.

Hjælpelinjer under flytning

Viser hjælpelinjer omkring rammerne, når rammerne flyttes. Du kan vælge indstillingen Hjælpelinjer ved flytning for at vise den præcise placering af objektet ved brug af linealværdier.

Vis

Definerer hvilke dokumentelementer der vises.

Grafik og objekter

Angiver om der skal vises billeder og objekter på skærmen. Hvis disse elementer er skjult, vil du se tomme rammer som pladsholdere.

Du kan også styre visningen af grafikken gennem ikonet Billeder og diagrammer. Hvis der er et åbent tekstdokument, vises ikonet i værktøjslinjen Funktioner.

note

Hvis indstillingen Billeder og objekter ikke er valgt, vil ingen grafik blive indlæst fra internettet. Grafik inde i en tabel og uden en indikation på deres størrelse kan give visningsproblemer, når man benytter en ældre HTML-standard på den viste side.


Tabeller

Viser tabellerne i dit dokument.

For at vise tabellens afgrænsninger, højreklik på en vilkårlig tabel og vælg Tabelgrænser eller vælg Tabel ▸ Tabelgrænser i et Writer-dokument.

Tegninger og kontrolelementer

Viser tegninger og kontrolelementer i dit dokument.

Kommentarer

Viser kommentarer. Klik på en kommentar for at redigere teksten. Brug højreklikmenuen i navigatoren for at lokalisere og slette kommentarer. Brug kommentarens højreklikmenu for at slette den aktuelle kommentar eller alle kommentarer eller alle kommentarer af den aktuelle forfatter.

Løste kommentarer

Vis kommentarer, der er markeret som løste.

Visningsfelter

Skjult tekst

Viser tekst, som er skjult af felterne Betinget tekst eller Skjult tekst.

Skjulte afsnit

Vis afsnit som indeholder et Skjult afsnit-felt. Denne indstilling har samme funktion som menukommandoen Vis ▸ Felt: Skjulte afsnit.

Viser registrerede ændringer

Vis registrerede ændringer i margen

Viser slettet tekst fra dokumentet i venstre margen, i stedet for i teksten.

Værktøjstips om registrerede ændringer

Viser et værktøjstip når du holder musen over en ændring i dokumentet. Værktøjstippet viser ændringens forfatter, tidsstempel, og om det er en tilføjelse eller en sletning.

Visning

Angiver om rullebjælker og linealer vises.

Vandret lineal

Viser den vandrette lineal. Vælg den ønskede måleenhed fra den tilsvarende liste.

Lodret lineal

Viser den lodrette lineal. Vælg den ønskede måleenhed fra den tilsvarende liste.

Blød rulning

Aktiverer funktionen blød rulning af sider. Rullehastigheden afhænger af området og farvedybden, der vises.

Højrejusteret

Disse kommandoer kan kun tilgås efter du har aktiveret understøttelse af asiatiske sprog i ▸ Sprog og lokalitetsindstilliner ▸ Generelt.

Justerer den lodrette lineal med den højre kant.

Dispositionsfoldning

Vis dispositions-foldningsknapper

Viser dispositionsknapper til ind- og udfoldning til venstre for dispositionsoverskrifterne, og lader dig styre det via overskrifternes kontekstmenu i Navigatoren.

Medtag underniveauer

Når en overskrift foldes ind, skjul også dens underniveauer.

Indstillinger (kun for HTML-dokument)

Måleenhed

Angiver enheden for HTML dokumenter.

Støt os venligst!