Brug denne dialog til at oprette generelle indstillinger for at arbejde med LibreOffice. Oplysningerne dækker emner som brugerdata, lagring, udskrivning, stier til vigtige filer og mapper. Disse indstillinger gemmes automatisk.
Brug dette faneblad til at indtaste eller redigere brugerdata. Nogle af dataene kan allerede være indtastet af brugeren under installationen af LibreOffice.
Erstatter en skrifttype med en skrifttype efter dit valg. Erstatningen erstatter kun en skrifttype, når den bliver vist på skærmen eller under udskrivning. Den ændrer ikke skrifttypen, der er specificeret i dit dokuments formatering.
Specificerer understøttelsesmulighederne for Javaprogrammer i LibreOffice, herunder hvilket Java-afviklingsmiljø (Java Runtime Environment, JRE) der skal anvendes. Her specificeres også, om eksperimentelle (ustabile) funktioner og makrooptageren skal være aktiveret.