Registrere og vise ændringer

note

Gennemgangsfunktionen er tilgængelig i LibreOffice for tekstdokumenter og regnearksdokumenter.


Når flere forfattere arbejder på samme tekst eller regneark, registrerer og viser gennemgangsfunktionen, hvem der har foretaget de forskellige ændringer. Ved den endelige redigering af dokumentet er det så muligt at se på hver enkelt ændring og afgøre, om den skal accepteres eller afslås.

For eksempel: Du er redaktør og afleverer din seneste rapport. Men før offentliggørelse af rapporten skal den læses af chefredaktøren og af korrekturlæseren, og begge vil tilføje deres ændringer. Chefredaktøren skriver "uddyb" efter et afsnit og streger et andet afsnit over. Korrekturlæseren retter stavningen i dit dokument.

Det redigerede dokument kommer tilbage til dig, og du kan indarbejde eller ignorere forslagene fra de to korrekturlæsere.

Lad os sige, at du også har e-mailet en kopi af rapporten til en god ven og kollega, som tidligere har forsket i et lignende emne. Du har bedt om nogle få forslag, og nu er dokumentet returneret via e-mail med din kollegas forslag.

Eftersom alle dine kolleger og chefer i firmaet arbejder med LibreOffice, kan du producere en færdig udgave af dokumentet fra de resultater, som du får tilbage.

Støt os venligst!