LibreOffice 24.8 Hjælp
Punktopstilling af afsnit understøttes kun i Writer, Impress og Draw.
I det aktuelle afsnit eller i valgte afsnit kan du slå den automatiske nummerering eller oplistning fra. Klik på ikonet Ingen liste på værktøjslinjen Formatering. Listeindrykningen fjernes også.
ikonet Ingen liste
Hvis markøren er placeret i en nummereret eller punkttegns-liste, kan du slå automatiske numre eller punkttegn fra i det aktuelle afsnit eller valgte afsnit ved at klikke på ikonet Slå usorteret liste til/fra på værktøjslinjen Tekstformatering.
ikonet Slå Usorteret liste til/fra
For at fjerne et tal eller et punkttegn fra et afsnit mens listeindrykningen bevares:
Placer markøren ved begyndelsen af et afsnit på listen og tryk på tasten Tilbage.
Afsnittets nummerering forsvinder og fjernes fra nummererings-rækkefølgen. Nummereringen genoptages ved det følgende afsnit.
Tryk på Skift+Tilbage i begyndelsen af et listeafsnit for at vende tilbage til tallet eller punkttegnet.
Tryk på Enter-tasten på et tomt nummereret afsnit for at stoppe nummereringen.