LibreOffice 24.2 Hjælp
Denne ordliste indeholder forklaringer på nogle af de vigtigste begreber, som du vil møde i LibreOffice.
Brug ordlisten til at slå op i ukendte begreber fra ethvert LibreOffice-program.
Forkortelse for American Standard Code for Information Interchange (Amerikansk standardkode til informationsudveksling). ASCII er et tegnsæt til visning af skrift på personlige computere. Det består af 128 tegn og inkluderer bogstaver, tal, tegnsætning og symboler. Det udvidede ASCII-tegnsæt indeholder 256 tegn. Hvert tegn er blevet tildelt et entydigt nummer, også kaldet en ASCII-kode.
I HTML-sider bruges kun tegn fra 7-bit ASCII-tegnsættet. Andre tegn såsom æ, ø, å og tysk omlyd angives ved hjælp af en selvstændig kode. Du kan indlæse udvidede ASCII-kode tegn: LibreOffice-eksportfilteret udfører den nødvendige konvertering automatisk.
Udviklet af den franske matematiker Pierre Bézier. En Bézierkurve er en matematisk defineret kurve, der bruges i todimensionelle grafikprogrammer. Kurven defineres ved fire punkter: startpunktet, slutpunktet og to mellemliggende punkter. Bézier-objekter kan ændres ved at flytte disse punkter med musen.
DDE står for "Dynamic Data Exchange" (Dynamisk dataudveksling), som er en forgænger til OLE, "Object Linking and Embedding" (Objekt kædning og indlejring). Med DDE kædes objekter gennem filreference, men er ikke indlejrede.
Du kan oprette en DDE-kæde ved at bruge følgende procedure: Marker celler fra et Calc-regneark, kopier dem ind i udklipsholderen og skift til et andet regneark og vælg Rediger - Indsæt speciel. Marker indstillingen Kæde for at indsætte indholdet som en DDE-kæde. Når et link aktiveres, læses det indsatte celleområde fra dets originale fil.
En typografi er et sæt formateringsattributter, der er grupperet og identificeret med et navn (typografinavnet). Når du anvender en typografi på et objekt, bliver det formateret med typografiens sæt af attributter. Flere objekter med af samme natur kan have den samme typografi. Når du ændrer en typografis formateringsattributter, ændrer alle objekter, der er forbundet med typografien, som en konsekvens også deres formateringsattributter i overenstemmelse dermed. Brug typografier til at formatere en stor mængde afsnit, celler og objekter ensartet samt til at administrere formateringen af dokumenter bedre.
Når du ikke bruger typografier og anvender formateringsattributter direkte på dele af teksten, kaldes det Direkte formatering (også kaldet manuel formatering). Formateringen er kun anvendt på det valgte område i dokumentet. Hvis dokumentet har flere afsnit, rammer eller nogen andre objekter, anvender du formateringen direkte på hvert objekt. Direkte formatering er tilgængelig med menuen Formatering og værktøjslinjen Formatering.
En direkte formateringsattribut, anvendt på et objekt, tilsidesætter den tilsvarende typografiattribut, der er anvendt på objektet.
På enhver vindueskant, hvortil et andet vindue er fastgjort, vil du se en knap, som giver dig mulighed for at vise eller skjule vinduet.
Hvis vinduet er skjult, og du klikker på knappen på vindueskanten for at få vist vinduet, vil vinduet forblive synligt, indtil du manuelt skjuler det igen (med samme knap).
Hvis vinduet er skjult, og du klikker på vinduesrammen, men ikke på knappen, aktiverer du funktionen Skjul automatisk. Funktionen Skjul automatisk giver dig mulighed for midlertidigt at få vist et skjult vindue ved at klikke på dets kant. Når du klikker i dokumentet, skjules det fastgjorte vindue igen.
Nogle vinduer i LibreOffice, for eksempel "Typografier og formatering" og Navigator, kan fastgøres. Du kan flytte disse vinduer, ændre størrelse på dem eller fastgøre dem til en kant. Til hver kant kan du fastgøre flere vinduer over og under hinanden eller ved siden af hinanden. Ved at trække i rammerne kan du ændre vinduernes størrelse.
For at frigøre og fastgøre paneler holder du -tasterne nede og dobbeltklikker på et tomt område på vinduet. I vinduet Typografier kan du også dobbeltklikke på den grå del af vinduet ved af ikonerne, mens du holder -tasten nede.
I et formulardokument skal et kontrolelement få fokus fra brugeren for at blive aktivt og udføre sine opgaver. Brugere skal for eksempel give et tekstfelt fokus for at indtaste tekst i det.
Der er flere måder at give et kontrolelement fokus på:
Udpeg kontrolfeltet med en mus eller en vilkårlig pegeenhed.
Naviger fra det ene kontrolfelt til det næste med tastaturet. Dokumentets forfatter kan definere en tabuleringsrækkefølge, der angiver den rækkefølge, som kontrolelementerne vil få fokus i, hvis brugeren navigerer i dokumentet med tastaturet. Når det først er valgt, kan et kontrolelement aktiveres med en anden tastesekvens.
Vælg et kontrolelement via en adgangstast (undertiden kaldet "tastaturgenvej" eller "tastaturaccelerator").
Formatering henviser til det synlige tekstudseende i tekstbehandling eller et DTP-program. Dette inkluderer angivelse af papirformatet, margin, skrifttyper og skrifteffekter, såvel som indrykninger og afstand. Du kan formatere tekst direkte eller med typografier leveret med LibreOffice.
I forskellige dialoger (for eksempel: ) kan du vælge, om du vil gemme filer relativt eller absolut.
Hvis du vælger at gemme relativt, vil referencerne til integreret grafik eller andre objekter i dit dokument blive gemt relativt i filsystemet. I dette tilfælde betyder det ikke noget hvor den refererede katalogstruktur er registreret. Filerne vil blive fundet uanset placering, så længe henvisningen forbliver på samme drev eller mappe. Det er nyttigt, hvis du vil gøre dokumentet tilgængelig for andre computere som kan have en helt anderledes katalogstruktur, andre drevbetegnelser eller andre mappenavne. Det er også anbefalet at gemme relativt hvis du vil oprette en katalogstruktur på en internet-server.
Hvis du fortrækker at gemme absolut, vil alle referencer til andre filer også blive defineret som absolutte, baseret på det pågældende drev, mappe eller rodkatalog. Fordelen er at det dokument, som indeholder referencerne, kan være flyttet til andre biblioteker eller foldere, og referencerne forbliver gyldig.
Halv-bredde og fuld-bredde er egenskaber, der bruges til at skelne mellem tegn, der bruges af nogle østasiatiske sprog og scripts, hovedsagelig kinesisk, japansk og koreansk (CJK).
Han-tegnene, Hiragana- og Katakana-tegnene, såvel som Hangul-tegnene, der bruges af disse scripts, er sædvanligvis kvadratiske, og i fast-bredde (monospace) visning fylder de som to latinske/ASCII-tegn. De kaldes derfor fuld-bredde tegn, mens tegnene i det latinske alfabet, cifre og skilletegn i ASCII-tegnsættet kaldes halv-bredde tegn.
Af historiske grunde er der også defineret et sæt kvadratiske latinske bogstaver, cifre og skilletegn, der bruges i CJK-typografi, i tillæg til eller i stedet for deres modstykker i halv-bredde. De kaldes fuld-bredde-former. Ligeledes findes der også halv-bredde-former af de sædvanligvis fuld-bredde Katana-er og Hangul Jamos, og de er smallere end de kvadratiske. Et tegns halv-bredde- og fuld-bredde-former er dybest set to måder at skrive det samme tegn på, ligesom Store og små bogstaver i det latinske alfabet. LibreOffice understøtter konvertering mellem halvbredde og fuld-bredde, og ignorerer også breddeforskellen, når tekststrenge matches.
Horeunger og Franske horeunger er historiske typografiske termer. En horeunge henviser til en kort linje i slutningen af et afsnit, som når udskrevet, vises alene øverst på en side. En fransk horeunger er derimod den første linje af et afsnit udskrevet alene ved bunden af en side. I et LibreOffice tekstdokument kan du automatisk forhindre sådanne forekomster i den ønskede afsnitstypografi. Da du kan fastslå at en minimumsmængde af linjer skal holdes sammen på en side.
IME står for Input Method Editor. Et program, som tillader brugeren at indtaste komplekse tegn fra ikke-vestlige tegnsæt med et standard tastatur.
Du kan bruge Java Database Connectivity (JDBC) API'et til at skabe forbindelse til en database fra LibreOffice. JDBC-drivere er skrevet i programmeringssproget Java og er platformsuafhængige.
Knibning betyder øgning eller formindskelse af mellemrummet mellem par af bogstaverne for at forbedre tekstens udseende.
Knibningstabellerne indeholder information om hvilke bogstavspar, der kræver mere afstand. Disse tabeller er generelt en del af en skrifttype.
Sprog med Complex Text Layout (CTL) kan have nogen eller alle af de følgende egenskaber:
Sproget er skrevet med tegn eller glyffer, som er sammensat af adskillige dele
Tekstretningen er fra højre mod venstre.
I denne version understøtter LibreOffice hindi, thai, hebraisk og arabisk som CTL-sprog.
Enable CTL support using .
The command is found in the menu. The command can only be activated when at least one link is contained in the current document. When you insert a picture, for example, you can either insert the picture directly into the document or insert the picture as a link.
Når et objekt bliver indsat direkte i et dokument, forøges dokumentets størrelse (mindst) med antallet af bytes i objektet. Du kan gemme dokumentet og åbne det på en anden computer, og det indsatte objekt vil stadig have den samme placering i dokumentet.
Hvis du indsætter objektet som en kæde, bliver kun en henvisning til filens navn indsat. Dokumentets filstørrelse forøges kun med sti- og filhenvisningen. Hvis du åbner dit dokument på en anden computer, skal den kædede fil være i præcis den same position som givet af henvisningen, for at objektet i dokumentet vises.
Use to see which files are inserted as links. The links can be removed if required. This will break the link and insert the object directly.
A numeral system is determined by the number of digits available for representing numbers. The decimal system, for instance is based on the ten digits (0..9), the binary system is based on the two digits 0 and 1, the hexadecimal system is based on 16 digits (0...9 and A...F).
Open Database Connectivity (ODBC) er en standardprotokol, hvormed programmer kan tilgå databasesystemer. Det forespørgselssprog, der bruges, er Structured Query Language (SQL). I LibreOffice kan du for hver database fastlægge, om der skal bruges SQL-kommandoer for at køre forespørgsler. Alternativt kan du bruge den interaktive hjælp til at definere din forespørgsel med museklik og automatisk få det oversat til SQL af LibreOffice.
Object Linking and Embedding (OLE)-objekter kan kædes til et måldokument, men kan også være indlejrede. Indlejring indsætter en kopi af objektet og elementer fra kildeprogrammet i måldokumentet. Hvis du vil redigere objektet, aktiveres kildeprogrammet simpelthen ved at dobbeltklikke på objektet.
If an OLE object is linked to a target document, then the target document must be available in the location specified in the link. Deleting or moving the target document will make it impossible to open the linked OLE object. You can use the option in the section of Load/Save Options to configure your system to save links to your filesystem.
Et objekt er et skærmelement indeholdende data. Det kan referere til programdata såsom tekst eller grafik.
Objekter er uafhængige og påvirker ikke hinanden. Hvilket som helst objekt indeholdende data kan tildeles bestemte kommandoer. For eksempel, et grafikobjekt har kommandoer for billedredigering og et regneark indeholder beregningskommandoer.
OpenGL er et 3D-grafiksprog oprindeligt udviklet af SGI (Silicon Graphic Inc). To dialekter af dette sprog er almindeligt brugt: Microsoft OpenGL, udviklet for brug under Windows NT, og Cosmo OpenGL skabt af SGI. Den sidstnævnte repræsenterer et uafhængigt grafiksprog for alle platforme og alle slags computere, og er også brugbart på maskiner uden speciel 3D-grafikhardware.
Portable Network Graphics (PNG) er et grafikfilformat. Filerne er komprimeret med en valgbar komprimeringsfaktor, og i modsætning til JPG-formatet er PNG-filer altid komprimeret uden informationstab.
En primærnøgle tjener som en entydig identifikator på databasefelter. Den unikke identifikation på databasefelter bruges i relationsdatabaser for at tilgå data i andre tabeller. Hvis der laves en reference til en primærnøgle fra en anden tabel, kaldes denne en fremmednøgle.
I LibreOffice bestemmer du primærnøglen i designvisningen af en tabel ved at vælge den relevante kommando fra genvejsmenuen for en rækkeoverskrift for det valgte felt.
Rich Text Format (RTF, rigt tekstformat) er et filformat udviklet til udveksling af tekstfiler. En særlig funktionalitet er, at formateringen bliver konverteret til direkte læsbar tekstinformation. Dette skaber desværre – i sammenligning med andre filformater – relativt store filer.
En relationsdatabase er en samling af dataelementer, der er arrangeret som et sæt af formelt beskrevne tabeller. Fra disse tabeller kan data tilgås eller arrangeres på mange forskellige måder uden at skulle reorganisere databasens tabeller.
Et relationsdatabasesystem (RDBMS) er et program som lader dig oprette, opdatere og administrere en relationsdatabase. En RDBMS tager Structured Query Language (SQL) sætninger, der er indtastet af en bruger eller indeholdt i et program, og opretter, opdaterer eller giver adgang til databasen.
Et godt eksempel på en relationsdatabase kan være en database, som indeholder tabellerne Kunde, Indkøb og Faktura. I Fakturatabellen er der ingen aktuelle kunde- eller indkøbsdata; imidlertid indeholder tabellen referencer i form af relationelle henvisninger, eller en relation, til kunde- og indkøbstabellernes felter (for eksempel feltet kunde-ID fra kundetabellen).
Structured Query Language (SQL) er et sprog brugt til databaseforespørgsler. I LibreOffice kan su formulere forespørgsler enten i SQL eller interaktivt med musen.
En SQL-database er et databasesystem, som tilbyder en SQL-grænseflade. SQL-databaser bliver ofte brugt i klient/server netværk, hvor forskellige klienter tilgår en central server (for eksempel en SQL-server), hvorfor de også kaldes SQL-server-databaser eller blot SQL-servere.
I LibreOffice kan du integrere eksterne SQL-databaser. Disse kan være placeret på din lokale harddisk såvel som på netværket. Adgang opnås enten gennem ODBC, JDBC eller en "Native" driver, der er integreret i LibreOffice.
I LibreOffice kaldes funktionaliteten Hold register Side linjeafstand.
Side-linjeafstand henviser til de linjernes sammenfaldende aftryk inden for trykfalden på siden for- og bagside. Funktionaliteten Side-linjeafstand gør det lettere at læse ved af undgå, at grå skygger skinner igennem mellem tekstlinjerne. Udtrykket Side-linjeafstand henviser også til linjerne i modstående tekstkolonner, hvor linjerne i forskellige kolonner bruger det samme lodrette net og tilpasser dem på den måde lodret med hinanden.
Udskrivning med Side-linjeafstand er særligt nyttigt til dokumenter, der skal have to sider ved siden af hinanden (for eksempel i en bog eller en brochure), til layouts med flere kolonner og til dokumenter, der er beregnet til dobbeltsidet udskrivning.