Flet celler
Kombinerer indholdet af de markerede celler til en enkelt celle
Den flettede celle modtager navnet fra første celle af det oprindelige celleområde. Flettede celler kan ikke flettes med andre celler endnu engang. Området skal danne et rektangulært område. Multimarkering understøttes ikke.
Hvis cellerne, som skal flettes, har indhold, vil der blive vist en advarselsmeddelelse.
Der er adgang til tre valgmuligheder:
-
Flyt indholdet af de skjulte celler ind i den første celle: Det aktuelle indhold i de skjulte celler tilføjes i den første celle og de skjulte celler tømmes; resultater af formler, der henviser til de skjulte celler eller den første celle vil blive opdateret.
-
Behold indholdet af de skjulte celler: indholdet af de skjulte celler bevares. Resultater af formler, som henviser til skjulte celler vil ikke blive opdateret.
-
Tøm indholdet af de skjulte celler: indholdet af de skjulte celler fjernes. Resultater af formler, som henviser til de skjulte celler, vil blive opdateret.
At flette celler kan føre til beregningsfejl i formler i tabellen.