Finansfunktioner del et

Dette afsnit indeholder de matematiske finansfunktioner i LibreOffice Calc.

MODTAGET.VED.UDL√ėB (RECEIVED p√• engelsk)

Beregner bel√łbet som er modtaget som betaling for et fast-rente v√¶rdipapir p√• et specifikt tidspunkt.

Syntaks

MODTAGET.VED.UDL√ėB(Afregningsdato; Udl√łbsdato; Investering; Diskonto [; Basis])

Afregningsdato er datoen for k√łb af v√¶rdipapiret.

Udl√łbsdato er datoen hvor v√¶rdipapiret forfalder (udl√łber).

Investering: Anskaffelsespris.

Rabat er rabatten i procent ved erhvervelse af værdipapiret.

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


Eksempel

Afregningsdato: 15. februar 1999, forfaldsdato: 15. maj 1999, investering: 1000 valutaenheder, rabat: 5,75 procent, basis: daglig balance/360 = 2.

Bel√łbet som kan h√¶ves p√• udl√łbsdatoen er beregnet som f√łlger:

=MODTAGET.VED.UDL√ėB("15.2.99"; "15.5.99"; 1000; 0,0575; 2) returnerer 1014,420266.

EFFEKTIV.RENTE_ADD (EFFECT_ADD på engelsk)

Beregner den effektive årlige rentefod på basis af den nominelle rente og antal rentebetalinger pr. år.

note

De funktioner, hvis navne ender med _ADD eller EXCEL2003, returnerer de samme resultater som de tilsvarende Microsoft Excel 2003 funktioner uden endelse. Brug funktionerne uden endelse for at få resultater baseret på internationale standarder.


Syntaks

EFFEKTIV.RENTE_ADD(Nominel_rente; Perioder)

Nominel_rente er den årlige nominelle rentefod.

Perioder er antal rentebetalinger pr. år.

Eksempel

Hvad er den effektive årlige rentefod ved 5,25% nominel rente og kvartalsvis betaling.

=EFFEKTIV.RENTE_ADD(0,0525; 4) returnerer 0,053543 eller 5,3534%.

IA (IRR på engelsk)

Beregner den interne rentefod for en investering. Værdier repræsenter cash-flow'et ved regulære intervaller. Mindst én værdi skal være negativ (betalinger), og mindst én værdi må være positiv (indkomst).

Hvis betalingerne foretages med iregulære intervaller skal du benytte INTERN.RENTE-funktion.

Syntaks

IRR(Værdier [; Gisning])

Værdier repræsenterer et område som indeholder værdierne.

G√¶t (valgfri) er den estimerede v√¶rdi. En iterativ beregningsmetode bruges til at beregne det interne afkast. Hvis du kun kan oplyse f√• v√¶rdier, b√łr du komme med et startg√¶t for at aktivere iterationen.

Eksempel

Under den antagelse at celleindholdet er A1=-10000, A2=3500, A3=7600 og A4=1000, vil formlen =IA(A1:A4) give resultatet 11,33%.

warning

P√• grund af den iterative metode som anvendes, er det muligt for IRR at fejle og returnere Fejl 523, med "Fejl: Beregningen konvergerer ikke" i statuslinjen. I det tilf√¶lde skal du fors√łge med en anden v√¶rdi for G√¶t.


P√ÖL√ėBRENTE.UDL√ėB (ACCRINTM p√• engelsk)

Beregner den p√•l√łbne rente af et v√¶rdipapir i tilf√¶lde af engangsbetaling p√• afregningsdatoen.

Syntaks

P√ÖL√ėBRENTE.UDL√ėB(Emission; Afregningsdato, Rente [; P√•lydende [; Basis]])

Emission (påkrævet) er udstedelsesdato for værdipapiret.

Afregningsdato (p√•kr√¶vet) er den dato, hvor den p√•l√łbne rente skal beregnes.

Rente (påkrævet) er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats).

Pålydende (valgfri) er den pålydende værdi af værdipapiret.

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


Eksempel

Et v√¶rdipapir er udstedt 2001-04-01. Forfaldsdatoen er sat til 2001-06-15. Renten er 0,1 eller 10%, og p√•lydende v√¶rdi er 1000 valutaenheder. Basis for den daglige/√•rlige beregning er den daglige saldo (3). Hvor meget rente er der l√łbet p√•?

=P√ÖL√ėBENTE.UDL√ėB("4.1.2001";"6.15.2001";0.1;1000;3) returnerer 20,54795.

P√ÖL√ėBRENTE (ACCRINT p√• engelsk)

Beregner den p√•l√łbne rente af et v√¶rdipapir i tilf√¶lde af periodiske betalinger.

Syntaks

P√ÖL√ėBRENTE(Emission; F√łrste_rente; Afregningsdato; Rente; [P√•lydende]; Hyppighed [; Basis]

Emission: (påkrævet) er udstedelsesdatoen for værdipapiret.

F√łrste_rentetermin (p√•kr√¶vet) er den f√łrste rentetermin for v√¶rdipapiret.

Afregningsdato (p√•kr√¶vet) er den dato, hvor den p√•l√łbne rente skal beregnes.

Rente (påkrævet) er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats)

Pålydende (valgfri) er værdipapirets pålydende værdi. Hvis udeladt, bruges en standardværdi på 1000.

note

Vi anbefaler, at du altid angiver den v√¶rdi, du beh√łver til argumentet P√•lydende i P√ÖL√ėBRENTE, snarere end at tillade Calc at anvende en sk√łnsm√¶ssig standard. Det vil g√łre din formel lettere at forst√• og lettere at vedligeholde.


Frekvens (påkrævet) er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


Eksempel

Et v√¶rdipapir er udstedt 2001-02-28. F√łrste rentetilskrivning s√¶ttes til 2001-08-31. Afregningsdato er 2001-05-01. Renten er 0,1 eller 10%, og p√•lydende v√¶rdi er 1000 valutaenheder. Renten bliver betalt halv√•rlig (frekvens er 2). Grundlaget er US-metoden (0). Hvor meget rente er der l√łbet p√•?

=P√ÖL√ėBRENTE("2001-02-28";"2001-08-31";"2001-05-01";0.1;1000;2;0) returnerer 16.94444.

DISKONTO (DISC på engelsk)

Beregner kurstab (rabat) af et værdipapir som en procentdel.

Syntaks

DISKONTO(Afregningsdato; Udl√łbsdato; K√łbspris; Indl√łsning [; Basis])

Afregningsdato er datoen for k√łb af v√¶rdipapiret.

Udl√łbsdato er datoen hvor v√¶rdipapiret forfalder (udl√łber).

Kurs er kursen af værdipapiret pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Indfrielse er indfrielsesværdien af værdipapiret pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


Eksempel

Et v√¶rdipapir er k√łbt den 25.1.2001; udl√łbsdatoen er 15.11.2001. Kurs (k√łbspris) er 97, indfrielsesv√¶rdien er 100. Ved brug af daglig saldo beregning (Basis 3), hvor stor er kursforskellen (rabat)?

=DISKONTO("25.1.2001"; "15.11.2001"; 97; 100; 3) returnerer 0,03840 eller 3,84 procent.

ISPMT

Beregner niveauet af rente for uændret amortiseringsydelser.

Syntaks

ISPMT(Rente; Periode; AntalPerioder; Investering)

Rente den periodiske rentesats.

Periode er antallet af ydelser til beregning af rente.

AntalPerioder er det samlede antal ydelsesperioder.

Investering er st√łrrelsen af investeringen.

Eksempel

For et kreditbel√łb p√• 120.000 valutaenheder med en to-√•rs termin og m√•nedlige ydelser, ved en √•rlig rentesats p√• 12%, √łnskes rentesatsen efter 1,5 √•r beregnet.

=ISPMT(1%;18;24;120000) = -300 valutaenheder. Den månedlige rente efter 1,5 år er 300 valutaenheder.

VARIGHED

Beregner varigheden af et fast forrentet værdipapir i antal år.

note

De funktioner, hvis navne ender med _ADD eller EXCEL2003, returnerer de samme resultater som de tilsvarende Microsoft Excel 2003 funktioner uden endelse. Brug funktionerne uden endelse for at få resultater baseret på internationale standarder.


Syntaks

VARIGHED[Afregningsdato; Udl√łbsdato; Nominel_rente; Afkast; Hyppighed [; Basis]

Afregningsdato er datoen for k√łb af v√¶rdipapiret.

Udl√łbsdato er datoen hvor v√¶rdipapiret forfalder (udl√łber).

Nominel_rente er den årlige nominelle rentesats (nominelle rentefod)

Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.

Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


Eksempel

Et v√¶rdipapir er k√łbt den 2001-01-01; udl√łbsdatoen er 2006-01-01. Den nominel rentefod er 8%. Afkast er 9,0%. Renten bliver betalt halv√•rlig (frekvens er 2). Hvor lang er varigheden ved brug af daglig saldo renteberegning (basis 3)?

=VARIGHED("2001-01-01";"2006-01-01";0.08;0.09;2;3) returnerer 4,2 år.

AMORDEGRC

Beregner værdien af afskrivning til en afregningsperiode som aftagende amortisering. Ulig AMORLINC, er en afskrivningskoefficient som er uafhængig af afskrivningstiden brugt her.

Syntaks

AMORDEGRC(K√łbspris; Dato; F√łrste_periode; Restv√¶rdi, Periode; Rente [; Basis]

Omkostninger er anskaffelsesprisen.

Dato er datoen for erhvervelse.

F√łrste_periode er slutdatoen af den f√łrste afregningsperiode.

Restværdi er restværdien af kapitalen ved slutningen af afskrivningstiden.

Periode er afregningsperioden.

Rate er afskrivningsraten.

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


AMORLINC

Beregner værdien af afskrivning til en afregningsperiode som lineær amortisering. Hvis kapitalen er anskaffet i afregningsperioden, benyttes interpoleret afskrivning.

Syntaks

AMORLINC(K√łbspris; Dato, F√łrste_periode; Restv√¶rdi; Periode; Rente [; Basis])

Omkostninger: anskaffelsespris.

Dato er datoen for erhvervelse.

F√łrste_periode er slutdatoen af den f√łrste afregningsperiode.

Restværdi er restværdien af kapitalen ved slutningen af afskrivningstiden.

Periode er afregningsperioden.

Rate er afskrivningsraten.

Basis (valgfri) vælges fra en liste af muligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis

Beregning

0 or missing

US metode (NASD), 12 måneder à 30 dage

1

Eksakt antal dage i måneder, eksakt antal dage i år

2

Eksakt antal dage i måned, år har 360 dage

3

Eksakt antal dage i måned, år har 365 dage

4

Europæisk metode, 12 måneder af 30 dage hver


DB

Returnerer afskrivningen på et fast gode for en given periode ved brug af saldometoden.

Denne form for afskrivning bliver brugt hvis du vil hente en h√łjere afskrivningsv√¶rdi i begyndelsen af afskrivningen (i mods√¶tning til line√¶r afskrivning). Afskrivningsv√¶rdien reduceres ved alle afskrivningsperioder, helt fra den oprindelige omkostning.

Syntaks

DB(Anskaffelsesværdi; Restværdi; Levetid; Periode [; Måned]

K√łbspris er aktivets kostpris.

Restværdi er værdien af et aktiv ved slutningen af afskrivningen.

Levetid angiver perioden som et aktiv bliver afskrevet over.

Periode er længden af hver periode. Længden skal indtastes i samme datoenhed som afskrivningsperioden.

M√•ned (valgfri) betegner antal m√•neder for det f√łrste √•r af afskrivning. 12 er standard.

Eksempel

Et computersystem med en startomkostning på 25.000 valutaenheder skal afskrives over en tre års periode. Restværdien skal være 1.000 valutaenheder. En periode er 30 dage.

=DB(25000;1000;36;1;6) = 1.075,00 valutaenheder

Den fastaftagende afskrivning på computersystemet er 1.075,00 valutaenheder.

ÅRSAFSKRIVNING (SYD på engelsk)

Returnerer den aritmetiske-aftagende afskrivningsrente.

Brug denne funktion til at beregne afskrivningsbel√łb for en periode af den samlede afskrivningssp√¶nd for et objekt. Aritmetisk aftagende afskrivning reducerer afskrivningen bel√łb fra periode til periode af en fast sum.

Syntaks

√ÖRSAFSKRIVNING(K√łbspris; Restv√¶rdi; Levetid; Periode)

K√łbspris er aktivets kostpris.

Restværdi er værdien af et aktiv efter afskrivning.

Levetid er perioden, som et aktiv bliver afskrevet over.

Periode angiver perioden, som afskrivningen skal beregnes for.

Eksempel

En videosystem koster 50.000 valutaenheder og skal afskrives √•rligt over de n√¶ste fem √•r. Restv√¶rdien skal v√¶re 10.000 valutaenheder. Du vil beregne afskrivningen for det f√łrste √•r.

√ÖRSAFSKRIVNING(50000;10000;5;1)=13.333,33 valutaenheder. Afskrivningsbel√łb for det f√łrste √•r er 13.333,33 valutaenheder.

For at f√• et overblik over afskrivningsrater per periode, er det bedst at definere en afskrivningstabel. Ved at indtaste de forskellige afskrivningsformler i LibreOffice Calc ved siden af hinanden, kan du se hvilken afskrivningsformel der er den mest passende. Indtast tabellen som f√łlger:

A

B

C

D

E

1

Startomkostning

Slutværdi

Levetid

Tidsperiode

√Örsafskrivning

2

50.000 valutaenheder

10.000 valutaenheder

5

1

13.333,33 valutaenheder

3

2

10.666,67 valutaenheder

4

3

8.000,00 valutaenheder

5

4

5.333,33 valutaenheder

6

5

2.666,67 valutaenheder

7

6

0,00 valutaenheder

8

7

9

8

10

9

11

10

12

13

>0

Total

40.000,00 valutaenheder


Formlen i E2 er som f√łlger:

=TFORDELING($A$2;$B$2;$C$2;D2)

Denne formel er duplikeret i kolonne E ned til E11 (marker E2, tr√¶k s√• ned i nederste h√łjre hj√łrne med musen).

Celle E13 indeholder formlen brugt til kontrollere den samlede afskrivning. Her bruger vi SUM.HVIS- funktionen fordi de negative v√¶rdier i E8:E11 ikke m√• medregnes. Betingelsen >0 er indeholdt i celle A13. Formlen i E13 er som f√łlger:

=TFORDELING(12;5;1)

Se nu afskrivningen over en 10 års periode, eller ved en restværdi på 1 valutaenhed, eller indtast en anden startomkostning, og så videre.

......

EFFEKTIV.RENTE

Returnerer den årlige rentesats til en nominel rentesats.

Nominel rente henviser til m√¶ngden af rente forfalden ved slutningen af en beregningsperiode. EFFEKTIV rente for√łges med antallet af betalinger. Med andre ord; rente er ofte betalt i ydelser (for eksempel, m√•nedligt eller kvartalsvist) f√łr slutningen af beregningsperioden.

Syntaks

EFFEKTIV(navn, P)

NR er den nominelle rente.

P er antallet af rentebetalingsperioder pr. år.

Eksempel

Hvis den årlige nominelle rentesats er 9.75%, og der er defineret fire renteberegningsperioder, hvad er da den faktiske rentesats (effektive rente)?

=EFFEKTIV(9,75%; 4) = 10,11% Den årlige effektive rente er derfor 10,11%.

NV (PV på engelsk)

Returnerer nutidsværdien af et investeringsafkast fra en serie regulære betalinger.

Brug denne funktion til at beregne m√¶ngden af penge som skal investeres til fast rente i dag, for at modtage et bestemt bel√łb, en annuitet, over et angivet antal perioder. Du kan ogs√• se hvor mange penge der er tilbage efter en given periode. Angiv ogs√• om betalingerne skal ske ved periodens begyndelse eller slutning.

Indtast disse værdier enten som tal, udtryk eller referencer. Hvis, for eksempel, rente bliver betalt årligt på 8%, men du vil bruge måned som din periode, indtast 8%/12 under Rente og LibreOffice Calc beregner automatisk den rigtige faktor.

Syntaks

NV(Rente; NPER; Betaling [; FV [; Type]])

Rente angiver rentesats pr. periode.

NPer er det samlede antal terminer (betalingsperioder).

YDELSE er den regulære betaling per periode.

FV (valgfri) angiver den fremtidige værdi som er tilbage efter den sidste ydelse er betalt.

Type (valgfri) betegner forfaldsdato for betalinger. Type = 1 betyder forfalden ved begyndelsen af en periode og Type = 0 (standard) betyder forfalden ved slutningen af perioden.

I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter f√łlger. I en funktion med for eksempel fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.

Eksempel

Hvad er nutidsværdien af en investering, hvis 500 valutaenheder bliver udbetalt månedligt og den årlige rentesats er 8%? Betalingsperioden er 48 måneder og der skal være 20.000 valutaenheder tilbage ved slutningen af betalingsperioden.

NV(8%/12;48;500;20000) = -35.019,37 valutaenheder. Under de angivne betingelser skal du indskyde 35.019,37 valutaenheder i dag, hvis du vil modtage 500 valutaenheder per m√•ned i 48 m√•neder og have 20.000 valutaenheder tilbage til sidst. Efterkontrol viser, at 48 x 500 valutaenheder + 20.000 valutaenheder = 44.000 valutaenheder. Forskellen mellem dette bel√łb og de indskudte 35.000 valutaenheder repr√¶senterer den betalte rente.

Hvis du indtaster referencer i stedet for værdier i formlen, kan du beregne "Hvis-så" scenarier. Bemærk: henvisninger til konstanter skal defineres som absolutte referencer. Eksempler på denne type program findes under afskrivningsfunktioner.

DSA

Returnerer værdiforringelsen af et aktiv for en given periode ved brug af den aritmetisk aftagende metode.

Brug denne form for afskrivning hvis du kr√¶ver en h√łjere start-afskrivningsv√¶rdi i mods√¶tning til line√¶r afskrivning. Afskrivningsv√¶rdien bliver mindre for hver periode og er s√¶dvanligvis brugt til aktiver hvis v√¶rditab er h√łj straks efter indk√łb (for eksempel, k√łret√łjer, computere). Bem√¶rk at den bogf√łrte v√¶rdi aldrig vil kunne n√• nul under denne beregningstype.

Syntaks

DSA(Indk√łbspris; Restv√¶rdi; Levetid; Periode [; Faktor])

K√łbspris fastl√•ser startomkostningen af et aktiv.

Restværdi fastlåser værdien af et aktiv ved slutningen af dets levetid.

Levetid er antallet af perioder (fx år eller måneder) som angiver hvor lang tid aktivet forventes at være i brug.

Periode angiver perioden for hvilken værdien skal beregnes.

Faktor (valgfri) er den faktor med hvilken afskrivning aftager. Hvis værdien ikke er indtastet benyttes standardfaktor 2.

Eksempel

Et computersystem med en startomkostning på 75.000 valutaenheder skal afskrives månedligt over fem år. Værdien efter afskrivning skal være 1 valutaenhed. Faktoren er 2.

=DSA(75000;1;60;12;2) = 1.721,81 valutaenheder. Den dobbeltaftagende afskrivning i den tolvte m√•ned efter k√łbet er derfor 1.721,81 valutaenheder.

Finansfunktioner del to

Finansfunktioner del tre

Funktioner efter kategori

St√łt os venligst!