LibreOffice 25.2 Hjælp
Denne ordliste forklarer nogle teknisk begreber, som du kan støde på under brugen af LibreOffice Basic.
Map AppFont-måleenheder er enheds- og opløsnings-uafhængige. En Map AppFont-måleenhed er lig med en ottendedel af gennemsnitlig tegnhøjde (Systemfont) og en fjerdedel af gennemsnitslig tegnbredde.
Ved konvertering af tal bruger LibreOffice Basic systemets lokalitetsindstillinger til at bestemme typen af decimal- og tusindtalsskilletegn.
Opførslen har en effekt på såvel den implicitte konvertering ( 1 + "2.3" = 3.3 ) som kørselstidsfunktionen IsNumeric.
I LibreOffice Basic behandles farver som en Long Integer. Returværdien på farveforespørgsler er også altid en Long Integer. Ved angivelse af egenskaber kan farver specificeres ved at bruge deres RGB-kode, som bliver konverteret til en Long Integer ved at bruge RGB-funktionen.
I LibreOffice Basic kan en metodeparameter eller en egenskab, som forventer enhedsinformation, være specificeret enten som et heltal eller et langt heltal uden enhed, eller som et streng som indeholder en enhed. Hvis ingen enhed er overført til metoden, bruges standardenheden defineret for den aktive dokumenttype. Hvis parameteren er overført som en streng indeholdende en måleenhed, vil standardindstillingen blive ignoreret. Standardmåleenhed for en dokumenttype kan sættes under ▸ (Dokumenttype) ▸ Generelt.
En twip er en skærmuafhængig enhed, som bruges til at definere den ensartede placering og størrelse af skærmelementer på alle visningssystemer. En twip er 1/1440 tomme eller 1/20 af en et typografisk punkt. Der er således 1440 twip på en tomme eller omkring 567 twip på en centimeter.
URL'er (Uniform Resource Locators) bliver brugt til at bestemme placeringen af en ressource, såsom en fil i et filsystem, typisk inden for et netværksmiljø. En URL består af en protokolangivelse, en værtscomputerangivelse og en fil- og stiangivelse:
protokol://værtscomputer.navn/sti/til/filen.html
Den mest almindelige brug af URL'er er på internettet, når du angiver websider. Eksempler på protokoller er http, ftp eller file. Protokollen file bruges, når der refereres til en fil på det lokale filsystem.
URL-notation tillader ikke visse specialtegn. Disse er enten erstattet af andre tegn eller afkodede. En skråstreg (/) bruges som stiskilletegn. For eksempel, en fil refereret til som C:\Users\alice\Documents\My File.odt på den lokale værtscomputer i "Windows notation" bliver til file:///C:/Users/alice/Documents/My%20File.odt i URL-notation.