Funktionalitet i LibreOffice Writer

From LibreOffice Help
Jump to: navigation, search

Med LibreOffice Writer kan du designe og producere tekstdokumenter, som kan indeholde grafik, tabeller eller diagrammer. Du kan senere gemme dokumenterne i mange forskellige formater, inklusiv Microsoft Word, HTML eller Adobes Portable Document Format (PDF).

Skrive

LibreOffice Writer lader dig både oprette basale dokumenter såsom notater, fax, breve, resumeer og flettede dokumenter, såvel som lange og komplekse eller flerdelte dokumenter, komplet med litteraturlister, referencetabeller og indekser.

LibreOffice Writer indeholder også nyttige funktioner, såsom stavekontrol, synonymordbog, Autokorrektur og orddeling, samt et udvalg af skabeloner som dækker de fleste formål. Du kan også oprette dine egne skabeloner med brug af guider.

Designe og strukturere

LibreOffice tilbyder et bredt udvalg af indstillinger til at designe dokumenter. Brug vinduet Typografier og formatering til at oprette, tildele og rette typografier for afsnit, enkelte tegn, rammer og sider. Derudover hjælper Navigatoren dig til hurtigt at flytte omkring i dine dokumenter, at lade dig se dit dokument i en dispositionsvisning og at holde styr på de objekter, som du har indsat i dit dokument.

Du kan også oprette forskellige indekser og oversigter i tekstdokumenter. Du kan angive strukturen og udseendet af indekserne og oversigterne efter dine egne ønsker. Aktive hyperlinks og bogmærker lader dig hoppe direkte til de tilsvarende punkter i teksten.

Desktop Publishing (DTP) med LibreOffice Writer

LibreOffice Writer indeholder utallige DTP- og tegneværktøjer til at hjælpe dig med at oprette professionelt udseende dokumenter, såsom brochurer, rundskrivelser og invitationer. Du kan formatere dine dokumenter med flerkolonne layouts,tekstrammer, grafik, tabeller og andre objekter.

Beregninger

Tekstdokumenter i LibreOffice har en integreret beregningsfunktion, som hjælper dig med at udføre sofistikerede beregninger eller logiske referencer. Du kan let oprette en tabel i et tekstdokument for at udføre beregninger.

Oprettelse af tegninger

LibreOffice Writer tegningsværktøjet lader dig oprette tegninger, forklaringer og andre typer af grafik direkte i tekstdokumenter.

Indsættelse af grafik

Du kan indsætte billeder med forskellige formater i et tekstdokument, herunder grafik i JPG- eller GIF-format. Derudover indeholder Galleriet en samling af clipartgrafik organiseret efter tema og Fontwork Galleriet skaber imponerende skrifteffekter.

Fleksibel brugergrænseflade

Programmets grænseflade er designet, så du kan tilpasse den efter dine ønsker, inklusiv tilpasning af ikoner og menuer. Du kan placere forskellige programvinduer, såsom vinduet Typografier og formatering eller Navigator som flydende vinduer, hvor som helst på skærmen. Du kan også fastgøre nogle vinduer til kanten af arbejdsområdet.

Træk&slip

Funktionen Træk-og-slip lader dig arbejde hurtigt og effektivt med tekstdokumenter i LibreOffice. Du kan for eksempel trække-og-slippe objekter, såsom grafik fra Galleriet, fra én placering til en anden i det samme dokument eller mellem åbne LibreOffice-dokumenter.

Hjælpefunktioner

Du kan bruge Hjælpesystemet som en fuldstændig reference til LibreOffice-programmer, herunder instruktioner til simple og komplekse opgaver.