Brug af Microsoft Office og LibreOffice

From LibreOffice Help
Jump to: navigation, search

LibreOffice kan åbne og gemme dokumenter i Microsoft Office-filformater, inklusiv Microsoft Office Open XML-formater.

Åbne en Microsoft Office-fil

  1. Vælg Filer - Åbn. Vælg en Microsoft Office-fil i filåbningsdialogen til LibreOffice.
MS Office-fil... ...vil åbne i LibreOffice-modulet
MS Word, *.doc, *.docx LibreOffice Writer
MS Excel, *.xls, *.xlsx LibreOffice Calc
MS PowerPoint, *.ppt, *.pps, *.pptx LibreOffice Impress

Gemme som en Microsoft Office-fil

  1. Vælg Filer - Gem som.
  2. I feltet Filtype, vælg et Microsoft Office-filformat.

Gem dokumenter i Microsoft Office-formater som standard

  1. Vælg 'Funktioner - Indstillinger' - Indlæs/Gem - Generelt.
  2. I feltet Standardfilformat og ODF-indstillinger, vælges først en dokumenttype, derefter den filtype, som der skal gemmes i.

Når du fremover gemmer et dokument, vil Filtype blive sat efter dit valg. Naturligvis kan du stadig vælge en anden filtype i Gem-dialogen.

Konvertering af mange Microsoft Office-filer til OpenDocument-format

Guiden Dokumentkonvertering vil kopiere og konvertere alle Microsoft Office-filer i en mappe til OpenDocument-dokumenter. Du kan angive mappen, der skal læses, og mappen hvor de konverterede filer skal gemmes.

  1. Vælg Filer - Guider - Dokumentkonvertering for at starte denne guide.

Makroer i Microsoft Office og LibreOffice

Microsoft Office og LibreOffice kan ikke køre den samme makrokode. Microsoft Office bruger VBA-kode (Visual Basic for Applications), og LibreOffice bruger Basic-kode baseret på LibreOffice API-miljøet (Application Program Interface). Selv om programmeringssproget er det samme, er objekterne og metoderne forskellige.

Note.png Den seneste version af LibreOffice kan køre visse Excel Visual Basic scripts hvis du aktiverer denne funktionalitet i Funktioner - Indstillinger' - Indlæs/gem - VBA-egenskaber'.

Hvis du bruger makroer i et af programmerne og vil bruge den samme funktionalitet i det andet program, skal du redigere makroerne. LibreOffice kan indlæse de makroer, som er indeholdt i Microsoft Office-filer, og du kan så vise og redigere makrokoden i LibreOffice Basic-IDE.

Du kan vælge at bevare eller slette VBA-makroer

Åbn et Microsoft Office-dokument, som indeholder VBA-makrokode. Rediger kun det almindelige indhold (tekst, celler, grafik), og rediger ikke makroerne. Gem dokumentet som en Microsoft Office-filtype. Åbn filen i Microsoft Office, og VBA-makroerne vil køre som før.

Du kan slette VBA-makroerne fra Microsoft Office-filen, når der indlæses eller gemmes.

  1. Vælg 'Funktioner - Indstillinger' - Indlæs/Gem - VBA-egenskaber for at indstille håndteringen af VBA-makroer i LibreOffice.

Relaterede emner

Om konvertering af Microsoft Office-dokumenter

Åbner dokumenter

Åbner dokumenter gemt i andre formater

Gem dokumenter i andre formater