Valg af sprog for dokumentet

From LibreOffice Help
Jump to: navigation, search

Sproget, du vælger til dit dokument, er bestemmende for, hvilken ordbog der bruges til stavekontrol samt synonymordbog, orddeling og standardvalutaformatet, dertil kommer hvordan decimal- og tusindskilletegn bruges.

  • Sproget du vælger anvendes for hele dokumentet.
  • Inden i dokumentet, kan du anvende et selvstændigt sprog for en særskilt afsnitstypografi. Dette har forrang over sproget for hele dokumentet.
  • Du kan tildele et sprog til valgte stykker af tekst i et afsnit, enten ved direkte formatering eller med en tegntypografi. Denne tildeling har forrang over afsnitstypografien og dokumentsprog.

Valg af et sprog for hele dokumentet

  1. Vælg Funktioner - Indstillinger. Gå til Sprogindstillinger - Sprog.
  2. Under Dokumenternes standardsprog vælg dokumentsprog for alle nyoprettede dokumenter. Hvis du markerer Kun for det nuværende dokument vil dit valg kun gælde for det nuværende dokument. Luk dialogen med OK.

Valg af et sprog for en afsnitstypografi

  1. Placer markøren i afsnittet hvis afsnitstypografi du vil redigere.
  2. Åbn genvejsmenuen og vælg Rediger afsnitstypografi. Dette åbner dialogen Afsnitstypografi.
  3. Vælg fanebladet Skrifttype.
  4. Vælg fanebladet Sprog og klik OK.

    Alle afsnit formateret med den aktuelle afsnitstypografi vil få det valgte sprog.

Tilføj et sprog direkte til en markeret tekst

  1. Marker teksten du vil anvende et sprog på.
  2. Vælg Formater - Tegn. Dette åbner dialogen Tegn.
  3. Vælg fanebladet Skrifttype.
  4. Vælg fanebladet Sprog og klik OK.

I LibreOffice Calc, vælg Formater - Celler og fortsæt derefter.

Valg af et sprog for en tegntypografi

  1. Åbn vinduet Typografier og Formatering og klik på Tegntypografier.
  2. Klik på navnet på tegntypografien som du vil anvende et andet sprog for.
  3. Åbn genvejsmenuen i vinduet Typografier og Formatering og marker Modificer. Dette åbner dialogen Tegntypografi.
  4. Vælg fanebladet Skrifttype.
  5. Vælg fanebladet Sprog og klik OK.

    Nu kan du anvende tegntypografien til din markerede tekst.

Tilføjelse af flere tekstsprog

  1. Ordbøger hentes og installeres som udvidelser. Vælg Funktioner - Sprog - Flere ordbøger online... for at åbne ordbogssiden i din standard webbrowser.
  2. Vælg en ordbog i ordbogslisten. Klik på overskriften i beskrivelsen af ordbogen for at hente den.
  3. Klik på ikonet "Get it" på den næste side for at hente ordbogsudvidelsen. Noter hvilken folder din browser gemmer filen i. Du kan hente flere ordbøger hvis du vil.
  4. I LibreOffice, vælg Funktioner - Udvidelsesadministration og klik Tilføj for at installere de hentede udvidelser.
  5. Når du har installeret udvidelserne bør du lukke LibreOffice (inklusiv Hurtigstart) og genstarte.

Indstilling af sprog for brugergrænseflade

En standardinstallation af LibreOffice giver dig en brugergrænseflade (UI) med det sprog, du har valgt.

Hvis du har en dansk version har du dansk brugergrænseflade og dansk hjælp. Hvis du i stedet ønsker et andet sprog for menuer, dialoger og hjælp, skal du skifte brugergrænseflade sprog som beskrevet.

  1. Vælg Funktioner - Indstillinger' - Sprogindstillinger - Sprog'.
  2. Marker et andet UI-sprog i rullelisten "Brugergrænseflade".
  3. Klik OK og genstart LibreOffice software.
  4. Hvis rullelisten ikke indeholder de sprog, du ønsker, kan du se i "Tilføj flere UI sprog".

Tilføj flere UI-sprog

Hvis du bruger LibreOffice pakker, der vedligeholdes af din Linuxdistribution, skal du følge nedenstående trin.

  1. Luk LibreOffice software (luk også Hurtigstart, hvis du har aktiveret den).
  2. Åbn din foretrukne pakkehåndtering, led efter sprogpakker i LibreOffice, og installér de sprog, du gerne vil bruge.

Hvis du downloadede LibreOffice pakker fra LibreOffice hovedwebsted, skal du følge trinene nedenfor.

  1. Åbn din webbrowser og tast http://www.libreoffice.org/download/
  2. Marker og hent den korrekte sprogpakke til din version af LibreOffice.
  3. Luk LibreOffice software (luk også Hurtigstart, hvis du har aktiveret den).
  4. Installer sprogpakken. Pak filen tar.gz ud og installer pakkerne ifølge standardpraksis på din platform.
    Relaterede emner

Funktioner - Indstillinger - Sprogindstillinger - Sprog

Formater - Tegn - Skrifttype