Sprog

From LibreOffice Help
Jump to: navigation, search

Angiver standardsprog og visse andre lokalitetsindstillinger for dokumenter.

Vælg Funktioner - Indstillinger ' - Sprogindstillinger - Sprog'

Sprog for

Brugergrænseflade

Vælg sproget som skal vises i brugergrænsefladen, for eksempel menuer, dialoger og hjælpefiler. Du skal have mindst en ekstra sprogpakke eller en flersproget udgave af LibreOffice.

Indtastningen "Standard" vælger operativsystemets brugergrænseflades sprog. Hvis dette sprog ikke er tilgængeligt i LibreOffice installationen, er LibreOffice installationens sprog standardsprog.

Lokalitetsindstilling

Angiver lokalitetsindstillingen for landet. Dette har indflydelse på visning af tal, valuta og måleenheder.

Punktet "Standard" vælger den lokalitetsindstilling, som er valgt for operativsystemet.

Ændringer i dette felt gælder straks. Dog skifter nogle formater, som blev formateret som standard, kun, hvis dokumentet indlæses påny.

Decimaltegn - samme som lokalitetsindstilling

Specificerer decimaltegnet for tal i dit system når du trykker på den tilsvarende tast på tastaturet.

Hvis dette afkrydsningsfelt er aktiveret, bliver tegnet som vises efter "samme som lokalitetsindstilling" indsat, når du trykker på tasten på taltastaturet. Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er aktiveret, indsættes det tegn, som dit tastatursoftware giver.

Standardvaluta

Angiver standardformatet for valuta som bruges ved valutaformat og valutafelter. Hvis du ændrer lokalitetsindstillinger, vil standard valuta automatisk blive ændret.

Standard er ensbetydende med valutaformatet, der er tildelt den valgte lokalitetsindstilling.

Ændringer i feltet Standardvaluta bliver overført til alle åbne dokumenter og vil føre til tilsvarende ændringer i dialogerne og ikoner, som kontrollerer valutaformatet i disse dokumenter.

Datomønstre

Specificerer datomønstrene for det aktuelle sted. Calc regneark og tabelceller i Writer skal imødekomme stedets datomønster for at blive genkendt som en gyldig dato. Der er allerede lagt stedafhængige standarddatomønstre ind, men du kan selv tilføje flere eller ændre dem i denne boks.

Ud over de datomønstre som er defineret her, vil alle lokalitetsindstillinger acceptere datoer efter ISO 8601 Å-M-D (Y-M-D), og siden LibreOffice 3.5 medfører det også, at ÅÅÅÅ-MM-DD (YYYY-MM-DD) accepteres.

Syntaks: Å betyder år, M betyder måned, og D betyder dag, uanset hvor i verden det er.

Dokumenternes standardsprog

Specificerer sprogene til stavekontrol, synonymordbog og orddeling.

Valg af sprog for dokumentet

Warning.png Stavekontrollen til det valgte sprog fungerer kun, når du har installeret det tilsvarende sprogmodul.Et sprog på listen er markeret med et flueben, hvis stavekontrol er aktiv for sproget.

Vestligt

Angiver hvilket sprog der benyttes ved stavekontrol af tekst med vestligt alfabet.

Asiatisk

Angiver hvilket sprog der benyttes ved stavekontrol af tekst med asiatisk alfabet.

CTL

Angiver sproget for stavekontrol i kompleks tekstlayout.

Kun for det nuværende dokument

Angiver at indstillingerne for standardsprogene kun er gyldige for det aktuelle dokument.

Udvidet sprogunderstøttelse

Vis brugergrænsefladeelementer for østasiatiske tekster

Aktiverer understøttelse af asiatiske sprog. Du kan nu tilpasse de tilsvarende indstillinger for asiatiske sprog i LibreOffice.

Hvis du vil skrive på kinesisk, japansk eller koreansk, kan du aktivere understøttelse af disse sprog i brugergrænsefladen.

Vis brugergrænseflade elementer til bidirektionel skrivning

Aktiverer understøttelse af kompleks tekstlayout. Du kan nu moderere indstillingerne der svarer til kompleks tekstlayout i LibreOffice.

Sprog som bruger Complex Text Layout (CTL)

Se bort fra systemets sprogvalg for indtastning

Angiver om ændringer i systemets valgte sprog/tastatur ignoreres eller ej. Såfremt det ignoreres, vil indtastninger følge følge sproget for det aktuelle afsnit - ikke - det aktuelt valgte system sprog.