Beregn

From LibreOffice Help
Jump to: navigation, search

Definerer beregningsindstillingerne for regneark. Definerer hvordan regneark skal håndtere iterative referencer, datoindstillinger, antal decimaler og om der skal skelnes mellem store og små bogstaver, når der søges indenfor ark..

Åbn et regneark, vælg Funktioner - Indstillinger' - LibreOffice Calc - Beregn'

Cirkulære referencer

I denne sektion kan du begrænse antallet af tilnærmelsestrin udført ved cirkulære beregninger. Derudover kan du angive nøjagtigheden af svaret.

Gentagelser

Angiver om formler med iterative referencer (formler som fortløbende gentages, indtil problemet er løst) beregnes efter et bestemt antal gentagelser. Hvis feltet Gentagelser ikke er markeret, vil en cirkulær reference i tabellen forårsage en fejlmeddelelse.

Eksempel: beregne prisen på en vare uden moms.

  1. Indtast teksten 'Salgspris' i celle A5, teksten 'Nettopris' i celle A6 og teksten 'Moms' i celle A7.
  2. Indtast nu en salgspris (for eksempel, 100) i celle B5. Nettoprisen skulle blive vist i celle B6 og momsen skulle blive vist i celle B7.
  3. Du ved, at momsen beregnes som 'nettopris gange 25%', og at du kommer frem til nettoprisen ved at trække momsen fra salgsprisen. Skriv formlen =B5-B7 i B6 for at udregne nettoprisen, og skriv formlen =B6*0,25 i celle B7 for at beregne momsen.
  4. Slå gentagelser til for at beregne formlerne korrekt. Ellers fremkommer fejlmeddelelsen 'Circulær reference' i Statuslinjen.
A B
5 Salgs pris 100
6 Netto =B5-B7
7 Moms =B6*0,25

Trin

Indstiller det maksimale antal gentagelser.

Minimal ændring

Specificerer forskellen mellem to gentagelsestrins resultater. Hvis resultatet af gentagelsen er mindre end værdien for den minimale ændring, vil gentagelsen stoppe.

Dato

Vælg startdatoen for den interne konvertering fra dage til tal.

30.12.1899 (standard)

Sætter 30.12.1899 som dag nul.

01.01.1900 (StarCalc 1.0)

Sætter 01.01.1900 som dag nul. Brug denne indstilling til StarCalc 1.0 regneark som indeholder datoer.

01.01.1904

Sætter 01.01.1904 som dag nul. Brug denne indstilling til regneark som er importeret fra et fremmed format.

STORE og små bogstaver

Angiver om der skal skelnes mellem store og små bogstaver i tekster, når man sammenligner celleindhold.

Eksempel: Skriv teksten 'Test' i celle A1 og teksten 'test' i B1. Så skriv formlen "=A1=B1" i celle C1. Hvis STORE og små bogstaver er markeret, vises FALSK i cellen, ellers vises SAND.

Note.png EKSAKT tekstfunktionen er altid versalfølsom, uafhængig af instillingerne i denne dialog.
Warning.png Deaktiver versalfølsomhed for regneark, som skal fungere sammen med Microsoft Excel.

Nøjagtighed som vist

Angiver om beregninger skal bruge de afrundede værdier vist i arket. Diagrammer vil blive vist med de viste værdier. Hvis indstillingen Nøjagtighed som vist ikke er markeret, bliver de viste tal afrundet, men internt bliver de beregnet ved hjælp af det ikke-afrundede tal.

Søgekriterier = og <> skal gælde for hele celler

Bestemmer at søgekriteriet, du indstiller for Calc-databasefunktioner, skal passe præcist til hele cellen. Når både afkrydsningsfeltet Søgekriterier = og <> skal gælde for hele celler og afkrydsningsfeltet Aktiver jokertegn i formler er markeret, opfører LibreOffice Calc sig præcis som Microsoft Excel ved søgning af celler i databasefunktionerne.

.* i følgende position: Søge resultat:
win Finder win, men ikke win95, os2win, eller upwind
win* Finder win og win95, men ikke os2win eller upwind
*win Finder win og os2win, men ikke win95 eller upwind
*win* Finder win, win95, os2win og upwind

Hvis Søgekriterier = og <> skal gælde for hele celler ikke er aktiveret, optræder søgemønsteret "win" som ".*win.*". Søgemønsteret kan stå på et vilkårligt sted i cellen, når du søger med Calc-databasefunktioner.

Warning.png Aktiver Match hele cellen i regneark, som skal kunne fungere sammen med Microsoft Excel.

Aktiver jokere i formler

Angiver at jokertegn er aktiveret ved søgning og også ved sammenligninger af tegnstrenge.When in Calc: Dette vedrører databasefunktionerne samt VOPSLAG, LOPSLAG, SAMMENLIGN, MIDDEL.HVIS, MIDDEL.FLERE.HVIS, TÆL.HVIS, TÆL.FLERE.HVIS, SUM.HVIS, SUM.FLERE.HVIS og SØG.

  • ? (spørgsmålstegn) matcher enhvert enkelt tegn
  • * (asterisk, stjerne) matcher en tegnsekvens, herunder en tom streng
  • ~ (tilde) ophæver den særlige betydning af et spørgsmålstegn, et asterisk- eller tilde-tegn, der følger umiddelbart efter tilde-tegnet
Warning.png Aktiver jokere i formler i regneark, der skal kunne fungere sammen med Microsoft Excel.

Aktiver regulære udtryk i formler

Angiver at regulære udtryk i stedet for simple jokertegn er aktiveret ved søgning og også ved strengsammenligninger.When in Calc: Dette vedrører databasefunktionerne samt VOPSLAG, LOPSLAG, SAMMENLIGN, MIDDEL.HVIS, MIDDEL.FLERE.HVIS, TÆL.HVIS, TÆL.FLERE.HVIS, SUM.HVIS, SUM.FLERE.HVIS og SØG.

Warning.png Aktiver ikke regulære udtryk i formler i regneark, som skal fungere sammen med Microsoft Excel.

Ingen jokre eller regulære udtryk i formler

Angiver, at kun bogstavrette strenge bruges under søgning og ved sammenligninger af tegnstrenge.When in Calc: Dette vedrører databasefunktioner samt VOPSLAG, LOPSLAG, SAMMENLIGN, MIDDEL.HVIS, MIDDEL.FLERE.HVIS, TÆL.HVIS, TÆL.FLERE.HVIS, SUM.HVIS, SUM.FLERE.HVIS og SØG.

Warning.png Deaktiver ikke jokere i formler i regneark, der skal kunne fungere sammen med Microsoft Excel.

Find automatisk kolonne-/rækkeetiketter

Specificerer at du kan bruge teksten i en vilkårlig celle som en etiket for kolonnen under teksten eller rækken til højre for teksten. Teksten skal bestå af mindst et ord og må ikke indeholde operatorer.

Eksempel: Celle E5 indeholder teksten "Europa". Nedenunder i celle E6 er værdien 100, og i celle E7 er den 200. Hvis Find kolonne-/rækkeetiketter automatisk er markeret, kan du skrive den følgende formel i celle A1: =SUM(Europa).

Begræns decimaler for almindeligt talformat

Du kan angive maksimalt antal decimalpladser der skal vises som standard for celler med almindeligt talformat. Hvis inaktiv, vil celler med talformat vise så mange decimalpladser som kolonnens bredde tillader.

Antal decimaler

Angiver antallet af decimaler, som skal vises for tal, der benytter talformatet Standard. Tal vises som afrundede tal, men gemmes ikke som afrundede tal.