Orddeling

Som standard flytter LibreOffice ord, som ikke passer på en linje til den næste linje. Hvis du vil, kan du bruge automatisk eller manuel orddeling for at undgå denne opførsel:

Automatisk orddeling

Automatisk orddeling indsætter bindestreger, hvor de behøves i et afsnit. Denne indstilling er kun tilgængelig for afsnitstypografier og individuelle afsnit.

For at lave automatisk orddeling af tekst i et afsnit

  1. Højreklik i et afsnit, og vælg Afsnit.

  2. Klik på fanebladet Tekstforløb.

  3. I området Orddeling skal du markere afkrydsningsfeltet Automatisk.

  4. Klik på OK.

For at lave automatisk orddeling af tekst i flere afsnit

Hvis du automatisk vil lave orddeling i mere end et enkelt afsnit, kan du bruge en afsnitstypografi.

Aktiver for eksempel den automatiske orddelingsindstilling for afsnitstypografien "Standard", og anvend derefter typografien på de afsnit, som du vil orddele.

  1. Vælg Formater - Typografier og formatering og klik så på ikonet Afsnitstypografier.

  2. Højreklik på afsnitstypografien, som du vil orddele, og vælg så Modificer.

  3. Klik på fanebladet Tekstforløb.

  4. I området Orddeling, marker afkrydsningsfeltet Automatisk.

  5. Klik på OK.

  6. Anvend typografien på de afsnit, som du vil orddele.

Manuel orddeling

Du kan indsætte en bindestreg, hvor du ønsker på en linje, eller lade LibreOffice søge efter ordene til orddeling, og derefter foreslå en orddeling.

For at dele enkelte ord manuelt

For hurtigt at indsætte en bindestreg skal du klikke i ordet, hvor du vil tilføje bindestregen og så trykke på+bindestreg(-).

Hvis du indsætter en manual bindestreg i et ord, bliver ordet kun delt ved den manuelle bindestreg. Yderligere automatisk orddeling bliver ikke anvendt på dette ord. Et ord med en manual bindestreg vil blive orddelt uden hensyntagen til indstillingerne på fanebladet Tekstforløb.

For manuelt at lave orddeling af tekst i en markering

  1. Vælg den tekst, som du vil dele.

  2. Vælg Funktioner - Sprog - Orddeling.

Kontrollerer stavning og grammatik

Synonymordbog

Ændring af standardskabelonen

Forhindre orddeling af specifikke ord

Tekstforløb