Indsætte krydshenvisninger

Krydshenvisninger giver dig mulighed for at hoppe til specifikke tekstpassager og objekter i et enkelt dokument. En krydshenvisning består af et mål og en henvisning, der er indsat som felter i dokumentet.

Objekter med billedtekster og bogmærker kan bruges som mål.

Krydshenvisning til tekst

Før du kan indsætte en krydshenvisning, skal du angive målene i din tekst.

For at indsætte et mål

  1. Vælg den tekst, som du vil brug som et mål til krydshenvisningen.

  2. Vælg Indsæt - Krydshenvisning.

  3. I listen Type, vælg "Sæt henvisning".

  4. Skriv et navn på målet i feltet Navn. Den markerede tekst vises i feltet Værdi.

  5. Klik på Indsæt. Navnet på målet bliver føjet til listen Markering.

Lad dialogen være åben og fortsæt til næste sektion.

For at oprette en krydshenvisning til et mål

  1. Placer markøren det sted i teksten, hvor du vil indsætte en krydsreference.

  2. Vælg Indsæt - Krydshenvisning for at åbne dialogen, hvis den ikke allerede er åben.

  3. I listen Type, vælg "Indsæt henvisning".

  4. I listen Markering, vælg målet, som du vil krydshenvise til.

  5. I listen Indsæt reference til vælges formatet for krydshenvisningen. Formatet specificerer typen af information, der vises som krydshenvisning. For eksempel indsætter "Henvisning" målteksten, og "Side" indsætter sidenummeret, hvor målet er placeret. For fodnoter vil fodnotens nummer blive indsat.

  6. Klik på Indsæt.

  7. Klik på Luk når du er færdig.

Krydshenvisning til et objekt

Du kan krydshenvise til de fleste objekter i dit dokument, såsom grafik, tegneobjekter, OLE-objekter og tabeller, så længe de har en billedtekst. For at føje en billedtekst til et objekt, skal du vælge objektet, og så vælge Indsæt - Billedtekst.

  1. Klik i dokumentet, hvor du vil indsætte krydshenvisningen.

  2. Vælg Indsæt - Krydshenvisning.

  3. I listen Type, vælg billedtekstkategorien for objektet.

  4. I listen Markering, vælg nummeret på billedteksten for det objekt, som du vil krydshenvise.

  5. I Indsæt reference til listen, vælg formatet for krydshenvisningen. I Format specificerer du typen af information, der vises som krydshenvisning. For eksempel indsætter "Henvisning" billedtekstens kategori og selve billedteksten fra objektet.

  6. Klik på Indsæt.

  7. Klik på Luk når du er færdig.

Opdater krydshenvisninger

Opdater krydsreferencerne i et dokument manuelt ved at vælge Funktioner - Opdatér - Felter i menuen eller tryk F9.

Tipikon

Vælg Vis - Feltenavne for at skifte mellem visning af henvisningsnavnet og henvisningsindholdet.


Modificering af krydshenvisninger

Indsætte hyperlinks med navigatoren

Indsætte hyperlinks