Tilføjelse af linjenumre

LibreOffice kan automatisk tælle og tilføje linjenumre til linjerne i et helt dokument eller udvalgte afsnit i dokumentet. Linjenumre tages med, når du skriver dokumentet ud. Du kan angive intervaller for linjenumre, startlinjenummeret og om blanke linjer eller linjer i rammer skal tælles med. Du kan også tilføje en separator mellem linjenumrene.

Noteikon

Linjenumre er ikke tilgængelige i HTML-format.


For at tilføje linjenumre til et helt dokument

  1. Vælg Funktioner - Linjenummerering.

  2. Vælg Vis nummerering, og vælg de indstillinger du vil have.

  3. Klik på OK.

For at tilføje linjenumre til enkelte afsnit

  1. Vælg Funktioner - Linjenummerering.

  2. Vælg Vis nummerering.

  3. Tryk for at åbne vinduet Typografier og formatering, og klik så på ikonet Afsnitstypografier.

  4. Højreklik afsnitstypografien "Standard" og vælg Modificer.

    Alle afsnitstypografier er baseret på typografien "Standard".

  1. Klik på fanebladet Disposition og nummerering

  2. I området Linjenummerering fjerner du fluebenet i afkrydsningsfeltet Inkluder dette afsnit i linjenummerering .

  3. Klik på OK.

  4. Marker det eller de afsnit hvor du vil tilføje linjenumrene.

  5. Vælg Formater - Afsnit, og klik så på fanebladet Disposition og nummerering

  6. Vælg Inkluder dette afsnit i linjenummerering.

  7. Klik på OK.

Du kan også oprette en afsnitstypografi, som omfatter linjenummerering, og anvende den til de afsnit, som du vil give linjenumre.

For at angive startlinjenummer

  1. Klik i et afsnit.

  2. Vælg Formater - Afsnit, og klik så på fanebladet Disposition og nummerering

  3. Marker afkrydsningsfeltet Inkluder dette afsnit i linjenummerering.

  4. Marker afkrydsningsfeltet Genstart ved afsnittet .

  5. Angiv et linjenummer i feltet Begynd med.

  6. Klik på OK.

Funktioner - Linjenummerering

Nummerering og nummereringstypografier

Formater - Afsnit - Nummerering

Wiki-side om nummerering af afsnit ved hjælp af typografier.