Udskift database

Skift datakilderne for det aktuelle dokument. For at vise indholdet af indsatte felter korrekt, skal erstatningsdatabasen indeholde identiske feltnavne.

For at tilgå denne kommando...

Vælg Rediger - Udskift database


Hvis du for eksempel indsætter adressefelter i et formularbrev fra en adressedatabase, kan du udskifte databasen med en anden adressedatabase for at indsætte andre adresser.

Udskift databaser

Du kan kun ændre en database ad gangen i denne dialog.

Anvendte databaser

Viser databaserne, der for øjeblikket er i brug. Det aktuelle dokument indeholder mindst ét datafelt fra hver af databaserne på listen.

Tilgængelige databaser

Lister databaserne, som er registreret i LibreOffice.

Gennemse

Åbner en filåbningsdialog til at vælge en database fil (*.odb). Den valgte fil bliver føjet til listen over tilgængelige databaser.

Definer

Erstatter den aktuelle datakilde med datakilden som du har valgt i listen Tilgængelige databaser.

For at udskifte en database:

Vær sikker på at begge databaser indeholder modsvarende feltnavne og felttyper.

  1. Klik i det dokument, som du vil skifte datakilden for.

  2. Vælg Rediger - Udskift database.

  3. I listen Anvendte databaser, marker databasetabellen, som du vil erstatte.

  4. I listen Tilgængelige databaser skal du markere den erstattende databasetabel.

  5. Klik på Definer.