Skriftstørrelser
Brug denne dialog til at angive skriftstørrelser til din formel. Vælg en basisstørrelse hvorefter alle elementer i formlen bliver skaleret i forhold til denne basis.
Basisstørrelse
Alle elementerne i formlen skaleres proportionalt i forhold til basisstørrelse. For at ændre basisstørrelse skal du vælge eller indtaste den ønskede punktstørrelse (pt). Du kan også bruge andre måleenheder eller andre metrikker, som derefter automatisk konverteres til points.
For at ændre standardstørrelsen (12 pt) i LibreOffice Math permanent, skal du først indstille størrelsen (for eksempel 11 pt.), og derefter klikke på knappen Standard.
Relative størrelser
I dette område kan du angive de relative størrelser for hver type af element i forhold til basisstørrelsen.
Tekst
Vælg størrelsen af tekst i en formel i forhold til basisstørrelsen.
Indekser
Vælg den relative størrelse for indekserne i en formel i forhold til basisstørrelsen.
Funktioner
Vælg den relative størrelse for navne og andre funktionselementer i en formel i forhold til basisstørrelsen.
Operatorer
Vælg den relative størrelse for de matematiske operatorer i en formel i forhold til basisstørrelsen.
Grænser
Vælg den relative størrelse af grænserne i en formel i forhold til basisstørrelsen.
Standard
Klik på denne knap for at gemme dine ændringer som en standard for alle nye formler. Af sikkerhedsårsager bliver du bedt om at bekræfte dette før ændringer gemmes.