Konvertering af teksttegn til tegneobjekter

Du kan konvertere teksttegn til kurver, som du kan redigere og ændre størrelse på, som du ville gøre med ethvert tegneobjekt. Når du konverterer tekst til et tegneobjekt, kan du ikke længere redigere indholdet af teksten.

For at konvertere tekst til et tegneobjekt:

  1. Vælg den tekst, som du vil konvertere, og gør et af følgende:

    I LibreOffice Draw, vælg Modificer - Konverter - Til kurve.

    I LibreOffice Impress, højreklik på objektet, og vælg så Konverter - Til kurve.

  2. Hvis din tekst indeholder mere end ét tegn, vil den konverterede tekst blive et grupperet objekt. Dobbeltklik på gruppen for at redigere enkelte objekter. Tryk Esc når du er færdig.

  3. Klik nu på ikonet Punkter på værktøjslinjen Tegning. Klik på objektet. Du kan se alle objektets bézierpunkter. På værktøjslinjen Rediger punkter kan du finde et udvalg af forskellige ikoner til at redigere, indsætte og slette punkter.