Brug af genvejstaster i LibreOffice Impress

Noteikon

Nogle af genvejstasterne kan være tildelt til dit operativsystem. Taster, som er tildelt til operativsystemet, er ikke tilgængelige i LibreOffice. Prøv at tildele forskellige taster enten i LibreOffice i Funktioner - Tilpas - Tastatur eller i dit operativsystem.


Du kan bruge tastaturet til at tilgå kommandoer i LibreOffice Impress såvel som til at navigere gennem arbejdsområdet. LibreOffice Impress bruger samme genvejstaster som LibreOffice Draw for at oprette tegneobjekter.

Markering af pladsholdere

LibreOffice Impress Autolayout bruger pladsholdere for diastitler, tekst, og objekter. For at vælge en pladsholder skal du trykke Ctrl+Enter. For at flytte til næste pladsholder skal du trykke Ctrl+Enter igen.

Noteikon

Hvis du taster Ctrl+Enter, efter du når sidste pladsholder i et dias, bliver et nyt dias indsat efter det aktuelle dias. Det nye dias bruger samme layout som det aktuelle dias.


For at oprette og redigere et tegningsobjekt

  1. Tryk F6 for at komme til værktøjslinjen Tegning.

  2. Tryk på Højrepil indtil du når ikonet for tegneværktøjet.

  3. Hvis der er en pil ved siden af ikonet, vil tegneværktøjet åbne en underordnet værktøjslinje. Tryk på Pil op eller Pil ned for at åbne den underordnede værktøjslinje og tryk så på Højrepil eller Venstrepil for at vælge et ikon.

  4. Tryk på +Enter

    Objektet bliver oprettet på midten i det aktuelle dokument.

  5. For at vende tilbage til dokumentet +F6.

    Du kan bruge piletasterne for at placere objektet der, hvor du ønsker det. For at vælge en kommando fra genvejsmenuen for objektet, tryk Skift+F10.

For at markere et objekt

  1. Tryk på +F6 for at gå ind i dokumentet.

  2. Tryk på Tabulator indtil du når det objekt, som du vil markere.

Under en præsentation

For at starte en præsentation, skal du trykke på Ctrl+F2 eller F5.

Gå frem til det næste dias eller til næste animationseffekt

Mellemrumstast

Gå frem til det næste dias uden at afspille objektanimationseffekter

+SideNed

Tilbage til forrige dias

+SideOp

Gå til et bestemt dias

Tast sidenummeret på diasset, og tryk så Enter.

Stop præsentation

Esc eller -.

Diassortering

Når du først skifter til Diassortering, skal du trykke Enter for at skifte tastaturfokus til arbejdsområdet. Ellers skal du trykke F6 for at navigere til arbejdsområdet og så trykke Enter.

Markere og afmarkere dias

Brug piletasterne til at navigere til diasset, som du vil markere, og tryk så Mellemrumstasten. For at tilføje til markeringen skal du bruge piletasterne til at navigere til dias(ene), som du vil tilføje, og tryk Mellemrumstast igen. For at fravælge et dias skal du navigere til diasset og så trykke Mellemrumstast.

Kopiering af et dias:

  1. Brug piletasterne til at navigere til diasset, som du vil kopiere, og tryk så Ctrl+C.

  2. Flyt til det dias, hvor du vil indsætte det kopierede dias, og tryk så Ctrl+V.

Flytning af et dias:

  1. Brug piletasterne til at navigere til diasset, som du vil flytte, og tryk så Ctrl+X.

  2. Naviger til det dias, hvor du vil flytte diasset, og tryk så Ctrl+V.

  3. Vælg Foran eller Efter det aktuelle dias, og klik så på OK.