Præsentationsindstillinger

Angiver indstillinger for din præsentation, inklusiv startdias, måden du skifter dias på, typen af præsentation, og indstillinger for musemarkøren.

For at tilgå denne kommando...

Vælg Præsentation - Præsentationsindstillinger


Område

Angiver hvilke dias, som skal inkluderes i præsentationen.

Alle dias

Inkluderer alle diassene i din præsentation.

Fra:

Indtast nummeret på startdiasset.

Brugerdefineret præsentation

Kører en brugerdefineret præsentation i den rækkefølge, som du angav i Præsentation - Brugerdefineret præsentation.

Præsentationstilstand

Vælg præsentationstypen.

Fuldskærm

Et dias vises i fuldskærm.

I et vindue

Præsentation kører i LibreOffice programvinduet.

Løkke og gentag efter

Genstarter præsentationen efter det pauseinterval, som du angiver. Et pausedias bliver vist mellem det sidste dias og startdiasset. Tryk Esc-tasten for at stoppe præsentationen.

Pausetid

Angiv varigheden af pausen før præsentationen bliver gentaget. Hvis du indtaster nul, vil præsentationen genstarte straks uden at vise et pausedias.

Vis logo

Viser LibreOffice-logoet på pausediasset. Logoet kan ikke udskiftes.

Indstillinger

Skift dias manuelt

Dias skifter aldrig automatisk, når dette er valgt.

Musemarkør synlig

Viser musemarkøren under en præsentation.

Musemarkør som pen

Ændrer musemarkøren til en pen, som du kan bruge til at tegne på dias med under præsentationen.

Noteikon

Hvad du skriver med pennen vil forblive i dine dias efter du afslutter præsentationen. Pennens egenskaber kan ændres ved at vælge Pen-bredde eller Ændre pen-farve i højreklik-menuen mens du afvikler præsentationen.


Tillad animationer

Viser alle rammer for animerede GIF-filer under præsentationen. Hvis denne indstilling ikke er valgt, bliver kun det første billede af en animeret GIF-fil vist.

Skift dias ved klik på baggrunden

Skifter til det næste dias, når du klikker på baggrunden af et dias.

Præsentation altid i forgrunden

LibreOffice-vinduet forbliver øverst under præsentationen. Ingen andre programmer vil vise vinduer foran din præsentation.

Flere skærme

Som standard bliver den primære skærm brugt til diasvisningstilstand. Hvis den aktuelle desktop bliver vist på mere end en enkelt skærm, kan du vælge, hvilken skærm der skal bruges til fuldskærm-diasvisningstilstand. Hvis den aktuelle desktop kun spænder over en enkelt skærm, eller hvis multiskærmmuligheden ikke er understøttet på det aktuelle system, kan du ikke vælge en anden skærm.

Præsentationsvisning

Marker en skærm til brug for fuldskærm-diasvisningstilstand.

Hvis systemet tillader at spænde et vindue over alle tilgængelig skærme, kan du også vælge "Alle skærme". I dette tilfælde spænder præsentationen over alle tilgængelige skærme.

Noteikon

Denne indstilling bliver gemt i brugerkonfigurationen og ikke i dokumentet.