Konfigurering af printer, fax og skrifttyper på UNIX-baserede platforme
LibreOffice bruger de skrifttyper, der er installeret på dit system. I et tekstdokument kan du vælge mellem alle printbare skrifttyper. I et HTML dokument eller i weblayout tilbydes kun skrifttyper, der kan ses på skærmen. I regneark og tegninger kan du vælge mellem alle installerede skrifttyper.
Ændring af printerindstillinger
I dialogen Print eller dialogen Printerindstillinger vælges printeren på listen i boksen printere. Klik derefter på Egenskaber. Dialogen Egenskaber kommer frem med flere faneblade. Her kan du foretage de indstillinger, der er angivet i den valgte printers PPD-fil.
-
På fanebladet Papir kan du definere papirformatet og den papirbakke, som skal bruges som standardindstillinger for denne printer.
-
På fanebladet Enhed kan du aktivere de specielle indstillinger for din printer. Hvis din printer kun kan udskrive i sort-hvid, vælger du "gråtoner" under Farve, ellers skal du vælge "farve". Hvis skift til gråtoner giver uønskede resultater, kan du også vælge "farve" under Farve og se, hvordan printeren eller PostScript-emulatoren håndterer det. Desuden kan du på dette faneblad indstille den nøjagtighed, som farver beskrives med, såvel som PostScript-niveau.
Valg af standardprinter
-
For at gøre den valgte printer i listen Installerede printere til standardprinteren, skal du dobbeltklikke på dens navn eller klikke på knappen Standard.
Brug af fax-funktionalitet
Hvis du har installeret fax4CUPS på din computer, kan du sende fax med LibreOffice-programmet.
En dialog, som spørger dig om faxnummeret, vil vise sig efter udskrivning, når du udskriver til en fax4CUPS-printer. Flere numre kan indtastes, adskilt med ;
I LibreOffice kan du også aktivere et ikon for at sende fax til en standardfax. For at gøre dette skal du vælge Funktioner - Tilpas - Værktøjslinjer, klikke på Tilføj kommandoer og tilføje ikonet Send standardfax fra "Dokumenter". Du kan angive hvilken fax, der skal benyttes, når denne tast bliver anvendt, under LibreOffice - IndstillingerFunktioner - Indstillinger - LibreOffice Writer - Udskriv.
Husk at oprette et seperat printerjob for hver fax. Ellers vil den første modtager modtage alle faxer. I dialogen Funktioner - Brevfletning vælg indstillingen Printer og marker så afkrydsningsfeltet Opret enkelte printerjob.