Tildeling af scripter i LibreOffice

Du kan tildele brugerdefinerede scripter (makroer) til menupunkter, ikoner, dialog-kontrolelementer og hændelser i LibreOffice

LibreOffice understøtter internt følgende scriptingsprog:

  1. LibreOffice Basic

  2. JavaScript

  3. BeanShell

  4. Python

Derudover kan udviklere bruge højniveau-sprog, for eksempel programmeringssproget Java, til at kontrollere LibreOffice eksternt. API-referencen findes online på api.libreoffice.org.

At tildele et script til et nyt menuelement

  1. Vælg Funktioner - Tilpas, og klik på fanebladet Menuer.

  2. Klik på Tilføj.

  3. I rullelisten Kategori, rul ned og åbn elementet "LibreOffice-makroer".

  4. Du ser elementer til "LibreOffice-makroer" (scripter i share-kataloget i din LibreOffice-installation), "Mine makroer" (scripter i brugerkataloget) samt det aktuelle dokument. Åbn en af dem for at se det understøttede scriptsprog.

  5. Åbn et af elementerne for at se de tilgængelige scripts. Marker et script.

  6. En liste af scriptfunktioner vises i rullelistenFunktioner. Vælg en funktion.

  7. Klik på Tilføj for at oprette en ny menutildeling. Det nye menuelement vises i rullelisten Elementer.

For at tildele scripts til en tastekombination

  1. Vælg Funktioner - Tilpas - Tastatur.

  2. I rullelisten Kategori, rul ned og åbn elementet "LibreOffice-makroer".

  3. Du ser elementer til "LibreOffice-makroer" (scripter i share-kataloget i din LibreOffice-installation), "Mine makroer" (scripter i brugerkataloget) samt det aktuelle dokument. Åbn en af dem for at se det understøttede scriptsprog.

  4. Åbn et af elementerne for at se de tilgængelige scripts. Marker et vilkårligt script.

  5. En liste af scriptfunktioner vil fremkomme i rullelisten Funktioner. Marker hvilken som helst funktion.

  6. Klik på indstillingsknappen for LibreOffice eller Writer (eller hvilken som helst program som er åbent).

    Ved at markere indstillingsknappen sættes gyldighedsområdet for den nye tastekombination til hele LibreOffice eller kun dokumenter med det aktuelle modul.

  7. Marker en tastekombination fra rullelisten Genvejstaster og tryk Modificer.

For at tildele et script til en hændelse

  1. Vælg Funktioner - Tilpas - Hændelser.

  2. Klik på knappen Makro.

  3. I rullelisten Bibliotek, rul ned og åbn elementet "LibreOffice-makroer".

  4. Du ser elementer til "LibreOffice-makroer" (scripter i share-kataloget i din LibreOffice-installation), "Mine makroer" (scripter i brugerkataloget) samt det aktuelle dokument. Åbn en af dem for at se det understøttede scriptsprog.

  5. Åbn et af elementerne for at se de tilgængelige scripts. Marker et vilkårligt script.

  6. En liste af scriptfunktioner vil fremkomme i rullelistenTildelt handling. Marker hvilken som helst funktion.

  7. Vælg at gemme i LibreOffice eller i det aktuelle dokument.

    Dette sætter den nye tildeling til at gælde i hele LibreOffice eller kun i dokumenter med det aktuelle modul.

  8. Marker en hændelse fra listen og klik OK.

For at tildele et script til en hændelse for et indlejret objekt

  1. Marker det indlejrede objekt, for eksempel et diagram, i dit dokument.

  2. Vælg Formater - Ramme og objekt - Egenskaber - Makro.

  3. I rullelisten Makroer rulleliste, åbn elementet LibreOffice Scripter.

  4. Du vil se elementerne "OpenOffice.org makroer" (scripts i kataloget "share" i din LibreOffice-installation), "Mine makroer" (skripts i kataloget "user"), og det aktuelle dokument. Åbn et af dem for at se makroer i det pågældende scriptsprog.

  5. Åbn et af elementerne for at se de tilgængelige scripts. Marker et vilkårligt script.

  6. En liste af scriptfunktioner vil fremkomme i rullelisten Eksisterende makroer i. Marker hvilken som helst funktion.

  7. Marker en hændelse fra listen og klik OK.

For at tildele et script til et hyperlink

  1. Placer markøren indeni hyperlinket.

  2. Vælg Indsæt - Hyperlink.

  3. Klik på knappen Hændelser.

  4. Marker og tildel som oplyst foroven.

For at tildele et script til et billede

  1. Marker billedet i dit dokument.

  2. Vælg Formater - Grafik - Makro.

  3. Marker og tildel som oplyst foroven.

For at tildele et script til et kontrolelement i en formular

  1. Indsæt et formularkontrolelement, for eksempel en knap: Åbn værktøjslinjen Formularkontrolelementer, klik på ikonet Trykknap, træk og åbn en knap i dit dokument.

  2. Med formularkontrolelementet valgt skal du klikke på Kontrolelement på værktøjslinjen Formularkontrolelementer.

  3. Klik på fanebladet Hændelser i dialogen egenskaber.

  4. Klik på en af knapperne ...for at åbne en dialog, hvor du kan tildele et script til den valgte hændelse.

For at tildele et script til et kontrolelement i dialogen LibreOffice BASIC

  1. Åbn LibreOffice Basic-dialogeditoren, og opret så en dialog med et kontrolelement.

  2. Højreklik på kontrolelementet, vælg derefter Egenskaber.

  3. Klik på fanebladet Hændelser i dialogen egenskaber.

  4. Klik på en af knapperne ...for at åbne en dialog, hvor du kan tildele et script til den valgte hændelse.