Kombinationsfelt-/Rullelisteguide

Hvis du indsætter et kombinationsfelt eller en rulleliste i et dokument, starter en guide automatisk. Denne guide giver dig mulighed for interaktivt at angive, hvilken information der vises.

For at tilgå denne kommando...

Åbn værktøjslinjen Formularkontrolelementer, klik på ikonet Kombinationsfelt eller listefelt og træk musen for at oprette et felt. En databaseforbindelse skal eksistere i formularen.


Noteikon

Du kan bruge ikonet Guider til/fra for at hindre at guiden starter automatisk.


Kombinationsfelt- og rullelisteguiden afviger fra hinanden i deres endelig trin. Dette er på grund af kontrolfelternes opførsel:

Rullelister

I tilfælde af en rulleliste, markerer brugeren et element fra en liste over indtastningsmuligheder. Disse elementer er gemt i en databasetabel og kan ikke ændres gennem rullelisten.

Som en generel regel er databasetabellen som indeholder de synlige punkter på listen i formularen ikke den tabel, som formularen er baseret på. Rullelisten i en formular fungerer ved at bruge henvisninger. Henvisningerne til de synlige punkter på listen findes i formulartabellen (værditabel) og er også indtastet som sådanne i værditabellerne hvis brugeren markerer en punkt fra listen og gemmer det. Generelt kan referenceværdier i rullelister vise data fra en tabel som er sammenkædet med den aktuelle formulartabel. Således tillader Rullelisteguide at to tabeller er kædet til en database, så kontrolfeltet kan vise en detaljeret liste for et databasefelt der er lokaliseret i en anden tabel til den tabel som formularen refererer til.

Det krævede felt bliver søgt i de andre tabeller ved at bruge feltnavnene (ControlSource) og felterne færdiggøres succesivt. Hvis feltnavnet ikke bliver fundet, forbliver listen tom. Når listefelterne indeholder sammenkædede kolonner, vil den første kolonne i den anden tabel blive brugt uden yderligere besked.

Hvis en artikeltabel for eksempel indeholder nummeret for en leverandør, kan rullelisten bruge kæden "Leverandørnummer" til at vise navnet på leverandøren fra leverandørtabellen. På siden Feltreferencer vil guiden spørge om alle indstillingerne, som er nødvendige for denne kæde.

Kombinationsfelter

Ved kombinationsfelter kan brugeren vælge ét punkt fra listen af indtastningsmuligheder eller selv indtaste tekst. Elementerne, der tilbydes som en liste, hvorfra brugeren kan vælge, kan komme fra hvilken som helst databasetabel. Elementerne, som brugeren vælger eller selv indtaster, kan gemmes enten i formularen alene eller i en database. Hvis de er gemt i en database, vil de blive skrevet i databasetabellen, som formularen er baseret på.

Kombinationsfelter kan vise data fra en vilkårlig tabel. En direkte kæde mellem den aktuelle formulartabel og tabellen, hvis værdier skal vises i kombinationsfeltet (Listetabel), er ikke nødvendig. Kombinationsfelter fungerer ikke med referencer. Hvis brugeren indtaster eller markerer en værdi og gemmer den, bliver den faktisk viste værdi indsat i formulartabellen. Da der ingen kæde er mellem formulartabellen og listetabellen, vises tabellen Feltkæde ikke her.

Ved rullelister vælger du indtastningsmuligheder fra listen, og disse gemmes i listetabellen. Ved kombinationsfelter kan du tilføje yderligere tekst, som kan blive skrevet i formularens aktuelle databasetabel (værditabellen) og gemt der som ønsket. For denne funktion har Kombinationsfeltguiden en Databehandlerside som sidste side. I tilfælde af rullelister findes denne side derimod ikke. Her kan du indtaste om, og hvor tekst, som indtastes, skal gemmes i værditabellerne.

Tabelelement- / Rulleliste- / Kombinationsfeltguide: Data

Vælg den datakilde og tabel som modsvarer formularfeltet. Hvis du indsætter formularfeltet i et dokument, som allerede er allerede lænket til en datakilde, bliver denne side usynlig.

Kombinationsfelt- / Rullelisteguide: Tabeludvalg

Specificerer en tabel fra de tilgængelige databasetabeller som indeholder datafeltet, hvis indhold skal vises som et punkt på listen.

Kombinationsfelt-/Rullelisteguide: Feltvalg

Marker datafeltet, specificeret i tabellen på den forrige side, hvis indhold skal vises i rullelisten eller kombinationsfeltet.

Rullelisteguide: Feltkæde

Angiver igennem hvilke felter tabeller af værdier og listetabeller er sammenkædet.

Kombinationsfeltguide: Databasefelt

Med kombinationsfelterne kan du kan enten gemme værdien af et felt i en database eller vise denne værdi i en formular.

Annuller

Klik på Annuller lukker en dialog uden at gemme nogle ændringer.

Tilbage

Vis de markeringer i dialogen som blev foretaget i det foregående trin. De aktuelle indstillinger forbliver uændrede. Denne knap kan kun aktiveres fra side to og fremefter.

Næste

Klik på knappen Næste, og guiden bruger den aktuelle dialogs indstillinger og fortsætter til næste trin. Hvis du er på det sidste trin, ændres denne knap til Opret.