Stave- og grammatikkontrol

Kontrollerer dokumentet eller den aktuelle markering for at stavefejl. Hvis en udvidelse med grammatikkontrol er installeret, kontrollerer dialogen også for grammatiske fejl.

For at tilgå denne kommando...

Vælg Funktioner - Stave- og grammatikkontrol.

F7-tast

På værktøjslinjen Standard, klik på

Ikon

Stavning


Kontrollerer stavning og grammatik

Stavekontrollen begynder ved den aktuelle markørplacering og fortsætter frem til slutningen af dokumentet eller den valgte tekst. Du kan da vælge at fortsætte stavekontrollen fra begyndelsen af dokumentet eller afslutte.

Stavekontrollen ser efter ord med stavefejl og giver dig mulighed for at føje et ukendt ord til en brugerordbog. Når det første fejlstavede ord bliver fundet, åbnes dialogen Stavekontrol.

Hvis en udvidelse med grammatikkontrol er installeret, kaldes denne dialog Stave- og grammatikkontrol. Stavefejl bliver understreget med rødt, grammatiske fejl med blåt. Dialogen viser først alle stavefejl og så alle grammatiske fejl.

Aktiver Kontroller grammatik for først at arbejde med alle stavefejl og så med alle grammatiske fejl.

Ikke i ordbog

Viser sætningen med det forkert stavede ord fremhævet. Modificer ordet eller sætningen eller klik på et af forslagene i tekstfeltet forneden.

Forslag

Lister foreslåede ord til erstatning af det forkert stavede ord. Vælg det ord, som du vil bruge, og klik så på Erstat eller Erstat alle.

Tekstsprog

Angiver sproget, som skal bruges til kontrol af stavningen.

Et sprog på listen er markeret med et flueben, hvis stavekontrol er aktiv for sproget.

Indstillinger

Åbner en dialog, hvor du kan vælge brugerordbøgerne og sætte reglerne for stavekontrollen.

Føj til ordbog

Føjer det ukendte ord til en brugerordbog.

Ignorer her

Springer det ukendte ord over og fortsætter med stavekontrollen.

Noteikon

Etiketten for denne knap ændres til Genoptag, hvis du lader dialogen Stavekontrol være åben, når du vender tilbage til dit dokument. For at fortsætte stavekontrollen fra den aktuelle position, skal du klikke på Genoptag.


Ignorer alle

Springer alle forekomster af det ukendte ord over indtil afslutningen af den aktuelle LibreOffice session og fortsætter stavekontrollen.

Erstat

Erstatter det ukendte ord med det aktuelle forslag. Hvis du ændrede mere end lige præcis det forkert stavede ord, bliver hele sætningen erstattet.

Erstat alle

Erstatter alle forekomster af det ukendte ord med det aktuelle forslag.

Fortryd

Klik for at fortryde den seneste ændring i det aktuelle dokument. Klik igen for at fortryde den foregående ændring i samme sætning.