Formateringslinje

Formateringslinjen vises når et diagram bliver sat i redigeringstilstand. Dobbeltklik i et diagram for at sætte diagrammet i redigeringstilstand. Klik på ydersiden af diagrammet for at forlade redigeringstilstand.

Du kan redigere formateringen af et diagram ved at bruge kontrolelementerne og ikoner på Formateringslinjen.

Marker diagramelement

Marker elementet i diagrammet som du vil formatere. Elementet bliver valgt i diagrameksemplet. Klik Formater markering for at åbne egenskabsdialogen for det markerede element.

Formater markering

Åbner dialogen Egenskaber for det valgte element.

Diagramtype

Åbner dialogen Diagramtype.

Diagramdatatabel

Åbner dialogen Datatabel, hvor du kan redigere diagramdataene.

Vandrette gitre

Ikonet Vandret gitter på værktøjslinjen Formatering slår gitterets synlighed på Y-aksen til/fra.

Forklaring til/fra

For at vise eller skjule en forklaring, klik på Forklaring til/fra på værktøjslinjen Formatering.

Tekstskalering

Genskalerer teksten i diagrammet, når du ændrer diagrammets størrelse.

Automatisk layout

Flytter alle diagramobjekter til deres standardplaceringer inden for det aktuelle diagram. Denne funktion ændrer ikke diagramtypen eller andre attributter end objekternes placering.