Diagramtype Søjle og bjælke

På den første side i Diagramguiden kan du vælge en diagramtype.

For at tilgå denne kommando...

Vælg Indsæt - Diagram....

Icon

Vælg Indsæt Diagram.


Søjle

Denne type viser et søjlediagram eller en bjælkegraf med lodrette søjler. Højden af hver søjle er proportionel med værdien. X-aksen viser kategorier. Y-aksen viser værdien for hver kategori.

Normal - denne undertype viser alle dataværdier tilknyttet en kategori ved siden af hinanden. Hovedfokus er på de individuelle absolutte værdier, sammenlignet med alle andre værdier.

Stablet - denne undertype viser dataværdierne for hver kategori stablet ovenpå hinanden. Hovedformålet er at vise hele kategoriens samlede værdi og det individuelle bidrag for hver værdi indenfor dets kategori.

Procent - denne undertype viser den relative procentdel for hver dataværdi i forhold til kategoritotalen. Hovedfokus er det relative bidrag fra hver værdi til kategoriens total.

Du kan aktivere en 3D-visning af dataværdierne. Det 'realistiske' skema forsøger at give den bedste 3D-visning. Skemaet 'Simpel' forsøger at efterligne diagramvisning hos andre kontorprogrammer.

For 3D-diagrammer kan du vælge formen på hver enkelt dataværdi som Boks, Cylinder, Kegle eller Pyramide.

Bjælke

Denne type viser et bjælkediagram eller en bjælkegraf med vandrette bjælker. Længden af hver bjælke er proportional med værdien. Y-aksen viser kategorier. X-aksen viser værdien for hver kategori.

Undertyperne er de samme som for typen søjler.