ARBEJDSDAG (WORKDAY på engelsk)

Resultatet er et datotal, som kan formateres som en dato. Så ser du datoen for en dag, som er et bestemt antal Arbejdsdage fra Startdato.

Syntaks

ARBEJDSDAG (Startdato; Dage; Fridage)

Startdato: datoen hvorfra beregningen bliver udført. Hvis startdatoen er en arbejdsdag, er dagen indeholdt i beregningen.

Dage: antallet af arbejdsdage. Positiv værdi for et resultat efter startdatoen, negativ værdi for et resultat før startdatoen.

Fridage: liste af valgfri fridage. Disse er ikke-arbejdsdage. Indtast et celleområde hvor fridagene er skrevet individuelt.

Eksempel

Hvilken dato kommer 17 arbejdsdage efter 1. december 2001? Indtast startdatoen "1/12/2001" i C3 og antal arbejdsdage i D3. Cellerne F3 til J3 indeholder følgende fridage: "24/12/2001", "25/12/2001", "26/12/2001", "31/12/2001", "1/1/2002".

=ARBEJDSDAG(C3;D3;F3:J3) returnerer 28/12/2001. Formater datotallet som en dato, f.eks. som DD/MM/ÅÅÅÅ.