Finansfunktioner del to

Tilbage til Finansfunktioner del et

Fortsæt til Finansfunktioner del tre

AFKAST (YIELD på engelsk)

Beregner et værdipapirs afkast.

Syntaks

AFKAST(Afregningsdato; Udløbsdato; Rente; Kurs; Indfrielse; Frekvens; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Rente er den årlige rentefod.

Kurs er prisen (købspris) for værdipapiret per 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Eksempel

Et værdipapir er købt den 15/2/1999. Det forfalder den 15/1/2007. Rentefoden er 5,75%. Prisen er 95,04287 valutaenheder pr. 100 enheder til fuld værdi, indfrielsesværdien er 100 enheder. Rente bliver betalt halvårlig (frekvens = 2) og basis er 0. Hvor højt er afkastet ?

=AFKAST("15/2/1999"; "15/11/2007"; 0,0575; 95,04287; 100; 2; 0) returnerer 0,065 eller 6,5 procent.

AFKAST.DISKONTO (YIELDDISC på engelsk)

Beregner den årlige ydelse af et ikke rentebærende værdipapir.

Syntaks

AFKAST.DISKONTO(Afregningsdato; Udløbsdato; Kurs; Indfrielse; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Kurs er prisen (købspris) for værdipapiret per 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Eksempel

Et ikke rentebærende værdipapir er indkøbt den 15/2/1999. Den forfalder den 1/3/1999. Prisen er 99,795 valutaenheder per 100 enheder til fuld værdi, indfrielsesværdien er 100 enheder. Basis er 2. Hvor høj er afkastet ?

=AFKAST.DISKONTO("15/2/1999"; "1/3/1999"; 99,795; 100; 2) returnerer 0,052823 eller 5,2823 procent.

AFKAST.UDLØBSDATO (YIELDMAT på engelsk)

Beregner den årlige ydelse af et værdipapir hvor renten betales på forfaldstidspunktet.

Syntaks

AFKAST.UDLØBSDATO(Afregningsdato; Udløbsdato; Emission; Rente; Kurs; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Emission er datoen for værdipapirets udstedelse.

Rente er rentesatsen for værdipapiret på udgivelsesdatoen.

Kurs er prisen (købspris) for værdipapiret per 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Eksempel

Et værdipapir er købt den 15/3/1999. Det forfalder den 3/11/1999. Udgivelsesdatoen var 8/11/1998. Rentefoden er 6,25%, prisen er 100,0123 valutaenheder. Basis er 0. Hvor højt er afkastet?

=AFKAST.UDLØBSDATO("15/3/1999"; "3/11/1999"; "8/11/1998"; 0,0625; 100,0123; 0) returnerer 0,060954 eller 6,0954 procent.

AKKUM.HOVEDSTOL (CUMPRINC på engelsk)

Returnerer den kumulerede rente betalt for en investeringsperiode med en konstant rentesats.

Syntaks

AKKUM.HOVEDSTOL(Rente; NPer; NV; Start; Slut; Type)

Rente er den periodiske rentesats.

NPer er betalingsperioden med det samlede antal perioder. NPer behøver ikke at være et heltal.

NV er den nuværende værdi i rækken af betalinger.

Start er den første periode.

Slut er den sidste periode.

Type er forfaldsdatoen for betalingen ved begyndelsen eller slutningen af hver periode.

Eksempel

Hvad er afkastet hvis den årlig rentesats er 5,5% over 36 måneder? Kontantværdien er 15.000 valutaenheder. Afkastbeløbet er beregnet mellem den 10. og 18. periode. Forfaldsdato er ved slutningen af perioden.

=AKKUM.HOVEDSTOL(5,5%/12;36;15000;10;18;0) = -3669,74 valutaenheder. Afkastbeløbet mellem den 10. og 18. periode er 3669,74 valutaenheder.

AKKUM.HOVEDSTOL_ADD (CUMPRINC_ADD på engelsk)

Beregner den kumulerede indfrielse på et lån i en periode.

Syntaks

AKKUM.HOVEDSTOL_ADD(Rente; NPer; NV; Startperiode; Slutperiode; Type)

Rente er rentesatsen for hver periode.

NPer er det samlede antal betalingsperioder. Rente og NPer skal referere til samme enhed, og således begge være beregnet årligt eller månedligt.

NV er den nuværende værdi.

Startperiode er den første betalingsperiode til beregningen.

Slutperiode er den sidste betalingsperiode til beregningen.

Type er forfaldstiden på en betaling i slutningen af hver periode (Type = 0) eller ved begyndelsen af perioden (Type = 1).

Eksempel

Det følgende realkreditlån er optaget i et hus:

Rente: 9,00% per år (9% / 12 = 0,0075), Varighed: 30 år (betalingsperioder = 30 * 12 = 360), NUTIDSVÆRDI: 125000 valutaenheder.

Hvordan meget vil du tilbagebetale i andet år på dette realkreditlån (dvs. perioderne 13 til 24) ?

=AKKUM.HOVEDSTOL_ADD(0,0075; 360; 125000; 13; 24; 0) returnerer -934,1071

I den første måned vil du tilbagebetale følgende beløb:

=AKKUM.HOVEDSTOL_ADD(0,0075; 360; 125000; 1; 1; 0) returnerer -68,27827

AKKUM.RENTE (CUMIPMT på engelsk)

Beregner den kumulerede rentebetaling, dvs. den samlede rente, for en investering baseret på en konstant rentesats.

Syntaks

AKKUM.RENTE(Rente; NPer; NV; Start; Slut; Type)

Rente er den periodiske rentesats.

NPer er betalingsperioden med det samlede antal perioder. NPer behøver ikke at være et heltal.

NV er den nuværende værdi i rækken af betalinger.

Start er den første periode.

Slut er den sidste periode.

Type er forfaldsdatoen for betalingen ved begyndelsen eller slutningen af hver periode.

Eksempel

Hvad er rentebetalingerne ved en årlig rentesats på 5,5 %, en betalingsperiode på månedlig betaling over 2 år og en aktuel kontantværdi på 5.000 valutaenheder? Begyndelsesperiode er den 4. og slutperioden er den 6. periode. Betaling er forfalden i begyndelsen af hver periode.

=AKKUM.RENTE(5,5%/12; 24; 5000; 4; 6; 1) = -57,54 valutaenheder. Rentebetalingerne mellem den 4. og 6. periode er 57,54 valutaenheder.

AKKUM.RENTE_ADD (CUMIPMT_ADD på engelsk)

Beregner den akkumulerede rente i en periode.

Syntaks

AKKUM.RENTE_ADD(Rente; NPer; NV; Startperiode; Slutperiode; Type)

Rente er rentesatsen for hver periode.

NPer er det samlede antal betalingsperioder. Rente og NPer skal referere til samme enhed, og således begge være beregnet årligt eller månedligt.

NV er den nuværende værdi.

Startperiode er den første betalingsperiode til beregningen.

Slutperiode er den sidste betalingsperiode til beregningen.

Type er forfaldstiden på en betaling i slutningen af hver periode (Type = 0) eller ved begyndelsen af perioden (Type = 1).

Eksempel

Det følgende realkreditlån er optaget i et hus:

Rente: 9,00 procent per år (9% / 12 = 0,0075), Varighed: 30 år (NPER = 30 * 12 = 360), NV: 125000 valutaenheder.

Hvor meget rente skal du betale i det andet år af lånets løbetid (det vil sige fra periode 13 til 24)?

=AKKUM.RENTE_ADD(0,0075; 360; 125000; 13; 24; 0) returnerer -11135,23.

Hvor meget rente skal du betale i den første måned?

=AKKUM.RENTE_ADD(0,0075; 360; 125000; 1; 1; 0) returnerer -937,50.

H.YDELSE (PPMT på engelsk)

Returnerer for en givet periode betalingen på hovedstolen af en investering der er baseret på periodiske og konstante betalinger og en konstant rentesats.

Syntaks

H.YDELSE(Rente; Periode; NPer; NV; FV; Type)

Rente er den periodiske rentesats.

Periode er amortiseringsperioden. P=1 for den første og P=NPer for sidste periode.

NPer: er det samlede antal perioder hvor annuiteten betales.

NV er den aktuelle værdi i rækken af betalinger.

FV (valgfri) er den ønskede (fremtidige) værdi.

Type (valgfri) angiver forfaldsdatoen. F = 1 til betaling ved begyndelsen af en periode og F = 0 til betaling i slutningen af en periode.

I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.

Eksempel

Hvor høj er den periodiske månedlige betaling ved en årlige rentesats på 8.75% over en periode på 3 år? Kontantværdien er 5000 valutaenheder og bliver altid betalt ved begyndelsen af en periode. Den fremtidige værdi er 8000 valutaenheder.

=H.YDELSE(8,75%/12; 1; 36; 5000; 8000; 1) = -350,99 valutaenheder.

KR.BRØK (DOLLARFR på engelsk)

Konverterer en del som er angivet som decimaltal i en kombineret decimaldivision.

Syntaks

KR.BRØK(Decimal_kr; Brøkdel)

Decimal_kr er et decimaltal.

Brøkdel er et heltal som bruges som nævneren i decimal divisionen.

Eksempel

=KR.BRØK(1,125;16) konverterer til sekstenedele. Resultatet er 1,02 for 1 plus 2/16.

=KR.BRØK(1,125; 8) konverterer til ottendedele. Resultatet er 1,1 for 1 plus 1/8.

KR.DECIMAL (DOLLARDE på engelsk)

Konverterer en del som er angivet som decimal division til et decimaltal.

Syntaks

KR.DECIMAL(BrøkdelKr; Brøkdel)

BrøkdelKr et tal skrevet som decimal division.

Brøkdel er et heltal som bruges som nævneren i decimal divisionen.

Eksempel

=KR.DECIMAL(1,02;16) står for 1 og 2/16. Dette returnerer 1,125.

=KR.DECIMAL(1,1;8) står for 1 og 1/8. Dette returnerer 1,125.

KURS (PRICE på engelsk)

Beregner markedsværdien fast forrentet værdipapir med en pålydende værdi af 100 valutaenheder som en funktion af det forventede afkast.

Syntaks

KURS(Afregningsdato; Udløbsdato; Rente; Afkast; Indfrielse; Frekvens; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Rente er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats)

Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.

Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Eksempel

Et værdipapir er købt den 15/2/1999; udløbsdatoen er 15/11/2007. Den nominelle rentefod er 5,75%. Afkastet er 6,5%. Indfrielsesværdien er 100 valutaenheder. Rente bliver betalt halvårlig (frekvens er 2). Med beregning på Basis 0 er prisen som følger:

=KURS("15/2/1999"; "15/11/2007"; 0,0575; 0,065; 100; 2; 0) returnerer 95,04287.

KURS.DISKONTO (PRICEDISC på engelsk)

Beregner prisen pr. 100 valutaenheder pålydende værdi af et ikke-rentebærende værdipapir.

Syntaks

KURS.DISKONTO(Afregningsdato; Udløbsdato; Diskonto; Indfrielse; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Diskonto er rabatten af et værdipapir som en procentdel.

Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Eksempel

Et værdipapir er købt den 15/2/1999; udløbsdatoen er 1/3/1999. Diskonto i procent er 5,25%. Indfrielsesværdien er 100. Beregnet på Basis 2 er rabatten er som følger:

=KURS.DISKONTO("15/2/1999"; "1/3/1999"; 0,0525; 100; 2) returnerer 99,79583.

KURS.UDLØB (PRICEMAT på engelsk)

Beregner prisen pr. 100 valutaenheder på pålydende værdi af et værdipapir, som betaler rente på udløbsdatoen.

Syntaks

KURS.UDLØB(Afregningsdato; Udløbsdato; Emission; Rente; Afkast; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Emission er datoen for værdipapirets udstedelse.

Rente er rentesatsen for værdipapiret på udgivelsesdatoen.

Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.

Eksempel

Afregningsdato: 15. februar 1999, forfaldsdato: 13 april 1999, udgivelsesdato: 11. november 1998. Rente: 6,1 procent, udbytte: 6,1 procent, Basis: 30/360 = 0.

Prisen beregnes som følger:

=KURS.UDLØB("15/2/1999"; "13/4/1999"; "11/11/1998"; 0,061; 0,061; 0) returnerer 99,98449888.

LA (SLN på engelsk)

Returnerer den lineære afskrivning på et aktiv for en periode. Størrelsen på afskrivningen er konstant over afskrivningsperioden.

Syntaks

LA(Købspris; Restværdi; Levetid)

Købspris er aktivets kostpris.

Restværdi er værdien af et aktiv ved slutningen af afskrivningen.

Levetid er afskrivningsperioden der bestemmer antal perioder i afskrivningen på aktivet.

Eksempel

Kontorudstyr med en startomkostning på 50.000 valutaenheder skal afskrives over 7 år. Værdien efter afskrivning skal være 3.500 valutaenheder.

=LA(50000; 3,500; 84) = 553,57 valutaenheder. Den periodiske månedlige afskrivning på kontorudstyret er 553,57 valutaenheder.

MIRR

Beregner den ændrede interne rentefod på en serie investeringer.

Syntaks

MIRR(Værdier; Investering; GeninvesteringsRente)

Værdier svarer til området eller cellereferencen for celler hvis indhold modsvarer betalingerne.

Investering er rentefoden af investeringerne (de negative værdier af området)

Geninvesteringsrente: er rentesatsen for geninvesteringen (den positive værdi af området)

Eksempel

Hvis man har celleindholdet A1= -5, A2 = 10, A3 = 15 og A4 = 8, og en investeringsværdi på 0,5 og en geninvesteringsværdi på 0,1, bliver resultatet 94,16%.

MVARIGHED (MDURATION på engelsk)

Beregner det ændrede Macauley varighed med fast rente angivet i antal år.

Syntaks

MVARIGHED(Afregningsdato; Udløbsdato; Nominel_rente; Afkast; Frekvens; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Nominel_rente er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats)

Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.

Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Eksempel

Et værdipapir er købt den 1/1/2001; udløbsdatoen er 1/1/2006. Den nominelle rentefod er 8%. Afkastet er 9,0%. Rente bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Ved brug af daglig saldorenteberegning (Basis 3), hvor lang er så den tilrettede varighed?

=MVARIGHED("1/1/2001"; "1/1/2006"; 0,08; 0,09; 2; 3) returnerer 4,02 år.

NOMINEL (NOMINAL på engelsk)

Beregner den årlige nominelle rentesats på grundlag af den effektive rente og antal sammensatte perioder pr. år.

Syntaks

NOMINEL(EffektivRente; Perioder)

EffektivRente er den effektive rentesats

Perioder er antallet af periodiske rentebetalinger pr. år.

Eksempel

Hvad er den nominelle rente per år til den effektive rentesats på 13,5%, hvis der er tolv betalinger per år.

=NOMINEL(13,5%; 12) = 12,73%. Den nominelle rentesats pr. år er 12,73%.

NOMINEL_ADD (NOMINAL_ADD på engelsk)

Beregner den årlige nominelle rentefod på basis af den effektive rente og antal rentebetalinger per år.

Syntaks

NOMINEL_ADD(EffektivRente; Perioder)

EffektivRente er den effektive årlige rentefod.

Perioder er antal rentebetalinger pr. år.

Eksempel

Hvad er den nominelle rentefod til den effektive rentefod på 5,3543% og kvartalsvis betaling.

=NOMINEL_ADD(5,3543%; 4) returnerer 0,0525 eller 5,25%.

NUTIDSVÆRDI (NPV på engelsk)

Returnerer nutidsværdien af en investering baseret på en serie periodiske kontante betalinger og en underpris. For at få nettonutidsværdien skal du trække projektets omkostning (det initielle cashflow ved starttidspunktet) fra den returnerede værdi.

Hvis betalingen finder sted med ikke-faste intervaller, skal du bruge funktionen NETTO.NUTIDSVÆRDI.

Syntaks

NUTIDSVÆRDI(Rente; Værdi1; Værdi2; ...)

Rente er den procentuelle underpris (kurstab) for en periode.

Værdi1;... er op til 30 værdier, som repræsenterer indskud eller hævninger.

Eksempel

Hvad er netto-nutidsværdien af periodiske betalinger på 10, 20 og 30 valutaenheder med et procentuelt kurstab på 8,75%. Ved nulpunktet i tid blev omkostningerne betalt som -40 valutaenheder.

=NUTIDSVÆRDI(8,75%; 10; 20; 30) = 49,43 valutaenheder. Nettonutidsværdien er den returnerede værdi minus startomkostningen på 40 valutaenheder, derfor 9,43 valutaenheder.

STATSOBLIGATION.AFKAST (TBILLYIELD på engelsk)

Beregner udbyttet på en statsobligation

Syntaks

STATSOBLIGATION.AFKAST(Afregningsdato; Udløbsdato; Kurs)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Kurs er prisen (købsprisen) for statsobligationen pr. 100 valutaenheder pålydende værdi.

Eksempel

Afregningsdato: 31. marts 1999, forfaldsdato: 1. juni 1999, pris: 98,45 valutaenheder.

Afkastet af statsobligationen er udregnet som følger:

=STATSOBLIGATION.AFKAST("31/3/99"; "1/6/99"; 98,45) returnerer 0,091417 eller 9,1417 procent.

STATSOBLIGATION.KURS (TBILLPRICE på engelsk)

Beregner prisen på en statsobligation per 100 valutaenheder.

Syntaks

STATSOBLIGATION.KURS(Afregningsdato; Udløbsdato; Rabat)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Rabat er den procentuelle rabat ved erhvervelse af værdipapiret.

Eksempel

Afregningsdato: 31. marts 1999, forfaldsdato:1. juni 1999, Underkurs: 9 procent.

Prisen på statsobligationen er udregnet som følger:

=STATSOBLIGATION.KURS("31/3/99"; "1/6/99"; 0,09) returnerer 98,45.

TTBILLEQ

Beregner det årlige udbytte af en statsobligation. En statsobligation er anskaffet på emmisionsdatoen og solgt til den fulde, pålydende værdi på udløbsdatoen, som skal falde inden for det samme år. En rabat er fratrukket købsprisen.

Syntaks

STATSOBLIGATION(Afregningsdato; Udløbsdato; Rabat)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Rabat er rabatten i procent ved erhvervelse af værdipapiret.

Eksempel

Afregningsdato: 31. marts 1999, forfaldsdato: 1. juni 1999, underkurs: 9,14 procent.

Afkastet af denne statsobligation svarende til et værdipapir er beregnet sådan:

=STATSOBLIGATION("31/3/99"; "1/6/99"; 0,0914) returnerer 0,094151 eller 9,4151 procent.

VARIGHED (DURATION på engelsk)

Beregner antal perioder der kræves ved en investering for at opnå den ønskede værdi.

Syntaks

VARIGHED(Rente; NV; FV)

Rente er en konstant. Rentesatsen skal beregnes for hele varigheden (varighedsperiode). Rentesatsen per periode bliver beregnet ved at dividere rentesatsen med den beregnede varighed. Den interne rente for en annuitet skal indtastes som Rente/12.

NV er den nuværende (aktuelle) værdi. Kontantværdien er kontantindskudet eller den aktuelle kontantværdi af en tildeling. Som en indskudsværdi skal et positivt tal indtastes; indskud må ikke være 0 eller <0.

FV er den forventede værdi. Fremtidsværdien bestemmer den ønskede (fremtidige) værdi af indskuddet.

Eksempel

Ved en rentesats på 4,75%, en kontantværdi på 25.000 valutaenheder og en fremtidsværdi på 1.000.000 valutaenheder; returneres en varighed på 79,49 betalingsperioder. Den periodiske betaling er den resulterende kvotient af den fremtidige værdi og varigheden, i dette tilfælde 1.000.000/79,49=12.850,20.

YDELSE (PMT på engelsk)

Returnerer den periodiske betaling til en annuitet med konstant rentesats.

Syntaks

YDELSE(Rente; NPer; NV; FV; Type)

Rente er den periodiske rentesats.

NPer er antallet af perioder, hvor annuiteten betales.

NV er den nuværende værdi (kontantværdi) i en sekvens af betalinger.

FV (valgfri) er den ønskede værdi (fremtidsværdi), som skal være nået ved slutningen af de periodiske betalinger.

Type (valgfri) er forfaldsdatoen for de periodiske betalinger. Type=1 er betaling ved begyndelsen og Type=0 er betaling i slutningen af hver periode.

I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.

Eksempel

Hvad er de periodiske betalinger ved en årlig rentesats på 1,99% hvis betalingstiden er 3 år og kontantværdien er 25.000 valutaenheder. Der er 36 måneder som 36 betalingsperioder, og rentesatsen per betalingsperiode er 1,99% /12.

=YDELSE(1,99%/12;36;25000) = -715,96 valutaenheder. Den periodiske månedlige betaling er derfor 715,96 valutaenheder.

Tilbage til Finansfunktioner del et

Fortsæt til Finansfunktioner del tre