Finansfunktioner del tre
FV
Returnerer den fremtidige værdi af en investering baseret på periodiske, konstante betalinger og en konstant rentesats (fremtidsværdi).
Syntaks
FV(Rente; NPer; Ydelse; NV; Type)
Rente er den periodiske rentesats.
NPer er det samlede antal terminer (betalingsperioder).
Ydelse er annuiteten betalt jævnligt per periode.
NV (valgfri) er den (nuværende) kontantværdi af en investering.
Type (valgfri) angiver om betalingen er forfalden ved begyndelsen eller slutningen af en periode.
I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.
Eksempel
Hvad er værdien i slutningen af en investering, hvis rentesatsen er 4% og betalingsperioden er to år med en periodisk betaling på 750 valutaenheder. Investeringen har en nuværende værdi af 2.500 valutaenheder.
=FV(4%; 2; 750; 2500) = -4234,00 valutaenheder. Værdien i slutningen af investeringen er 4234,00 valutaenheder.
FVTABEL (FVSCHEDULE på engelsk)
Beregner den akkumulerede værdi af startkapitalen for en serie periodisk varierende rentesatser.
Syntaks
FVTABEL(Hovedstol; Renter)
Hovedstol er startkapitalen.
Renter er en serie rentesatser, for eksempel som et område H3:H5 eller som en liste (se eksempel).
Eksempel
1000 valutaenheder har været investeret i tre år. Rentesatserne var 3%, 4% og 5% per år. Hvad er værdien efter tre år?
=FVTABEL(1000; {0,03; 0,04; 0,05}) returnerer 1124,76.
INTERN.RENTE (XIRR på engelsk)
Beregner den interne rentefod for en liste af betalinger som indtræffer på forskellige datoer. Beregningen er baseret på 365 dage pr. år og ignorerer skudår.
Hvis betalingen finder sted med faste intervaller, skal du bruge funktionenIA.
Syntaks
INTERN.RENTE(Værdier; Tidspunkter; Gæt)
Værdier og Tidspunkter refererer til en serie betalinger og serierne af tilknyttede datoer. Det første par af datoer angiver starten på betalingsplanen. Alle andre datoværdier skal være senere, men behøver ikke at være i rækkefølge. Værdiserierne skal indeholde mindst en negativ og en positiv værdi (indbetalinger og udbetalinger).
Gæt (valgfri) er et gæt, der kan indlæses for den interne rentefod. Standardværdien er 10%.
Eksempel
Beregning af den interne rentefod for følgende fem betalinger:
|
A |
B |
C |
|
|
1 |
01/01/01 |
-10000 |
Modtaget |
|
2 |
1/2/2001 |
2000 |
Indsat |
|
3 |
15/3/2001 |
2500 |
|
|
4 |
12/5/2001 |
5000 |
|
|
5 |
10/8/2001 |
1000 |
=INTERN.RENTE(B1:B5; A1:A5; 0,1) returnerer 0,1828
KUPONBETALINGER (COUPNUM på engelsk)
Returnerer antallet af kuponer (rentebetalinger) mellem afregningsdatoen og udløbsdatoen.
Syntaks
KUPONBETALINGER(Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001 og forfaldsdatoen er 15.11.2001. Rente bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Der bruges daglig saldorenteberegning (Basis 3). Hvor mange rentedatoer er der?
=KUPONBETALINGER("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 2.
KUPONDAG.FORRIGE (COUPPCD på engelsk)
Returnerer datoen for rentedatoen før afregningsdatoen. Formater resultatet som en dato.
Syntaks
KUPONDAG.FORRIGE(Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001; forfaldsdatoen er 15.11.2001. Renten bliver betalt halvårligt (frekvensen er 2). Ved brug af daglig saldo rente beregning (Basis 3). Hvad var rentedatoen før indkøbet?
=KUPONDAG.FORRIGE("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 15.11.2000.
KUPONDAG.NÆSTE (COUPNCD på engelsk)
Returnerer datoen for den første rentetermin efter afregningsdatoen. Formaterer resultatet som en dato.
Syntaks
KUPONDAG.NÆSTE (Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001; forfaldsdato er 15.11.2001. Rente bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Ved brug af daglig saldorenteberegning (Basis 3), hvornår er den næste rentedato?
=KUPONDAG.NÆSTE("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 15.5.2001.
KUPONDAGE.A (COUPDAYS på engelsk)
Returnerer antal dage i den aktuelle renteperiode hvor afregningsdatoen falder.
Syntaks
KUPONDAGE.A(Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001; Forfaldsdato er 15.11.2001. Renten bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Ved brug af renteberegning af daglig saldo (Basis 3), hvor mange dage er der i den renteperiode, hvor afregningsdatoen falder?
=KUPONDAGE.A("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 181.
KUPONDAGE.ANK (COUPDAYSNC på engelsk)
Returnerer antal dage fra afregningsdatoen indtil næste rentetermin.
Syntaks
KUPONDAGE.ANK (Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001 og forfaldsdatoen er 15.11.2001. Rente bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Der bruges daglig saldorenteberegning (Basis 3). Hvor mange dage er der indtil næste rentebetaling?
=KUPONDAGE.ANK("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 110.
KUPONDAGE.SA (COUPDAYBS på engelsk)
Returnerer antal dage fra første rentedag indtil opgørelsesdatoen for værdipapiret.
Syntaks
KUPONDAGE.SA (Afregningsdato; Udløbsdato; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Et værdipapir er købt den 25.1.2001; forfaldsdato er 15.11.2001. Rente bliver betalt halvårligt (frekvens er 2). Ved brug af daglig saldorenteberegning (Basis 3), hvor mange dage er dette?
=KUPONDAGE.SA("25.1.2001"; "15.11.2001"; 2; 3) returnerer 71.
NETTO.NUTIDSVÆRDI (XNPV på engelsk)
Beregner kapitalværdien (netto nutidsværdi) for en liste af betalinger, som indtræffer på forskellige datoer. Beregningen er baseret på 365 dage pr. år og ignorerer skudår.
Hvis betalingen falder med faste intervaller, skal du bruge funktionenNUTIDSVÆRDI.
Syntaks
NETTO.NUTIDSVÆRDI(Rente; Værdier; Tidspunkter)
Rente er den interne rentefod for betalingerne.
Værdier og Datoer refererer til en serie betalinger og serien af tilknyttede datoer. Det første par af datoer angiver starten på betalingsplanen. Alle andre datoværdier skal være senere, men behøver ikke at være i rækkefølge. Serien af værdier skal indeholde mindst en negativ og en positiv værdi (udbetalinger og indskud)
Eksempel
Beregning af netto nutidsværdien af de ovenfor beskrevne fem betalinger for en beregningsmæssig intern rentefod på 6%.
=NETTO.NUTIDSVÆRDI(0,06;B1:B5;A1:A5) returnerer 323,02.
NPER
Returnerer antallet af perioder for en investering baseret på periodiske, konstante betalinger og en konstant rentesats.
Syntaks
NPER(Rente; Ydelse; NV; FV; Type)
Rente er den periodiske rentesats.
Ydelse er den konstante annuitet betalt i hver periode.
NV er den nuværende værdi (kontantværdi) i en sekvens af betalinger.
FV (valgfri) er den fremtidige værdi, som er nået ved slutningen af den sidste periode.
Type (valgfri) er forfaldsdatoen for betalingen i begyndelsen eller slutningen af perioden.
I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.
Eksempel
Hvordan mange perioder dækker en betalingsperiode med en periodisk rentesats på 6%, en periodisk betaling på 153,75 valutaenheder og en nuværende kontantværdi på 2.600 valutaenheder.
=NPER(6%; 153,75; 2600) = -12,02. Betalingsperioden dækker 12,02 perioder.
R.YDELSE (IPMT på engelsk)
Beregner den periodiske amortisering for en investering med faste betalinger og en konstant rentesats.
Syntaks
R.YDELSE(Rente; Periode; NPer; NV; FV; Type)
Rente er den periodiske rentesats.
Periode er perioden, for hvilken renters rente beregnes. Periode=NPER hvis renters rente for sidste periode beregnes.
NPEer er det samlede antal perioder, hvor annuiteten er betalt.
NV er den nuværende kontantværdi i sekvenser af betalinger.
FV (valgfri) er den ønskede værdi (fremtidsværdi) ved slutningen af perioderne.
Type er forfaldsdatoen for de periodiske betalinger.
Eksempel
Hvad er rentesatsen ved den femte periode (år) hvis den konstante rentesats er 5% og kontantværdien er 15.000 valutaenheder? Den periodiske betaling er syv år.
=R.YDELSE(5%; 5; 7; 15000) = -352,97 valutaenheder. Renters rente gennem den femte periode (år) er 352,97 valutaenheder.
RENTE (RATE på engelsk)
Returnerer den konstante rentesats pr. periode på en annuitet.
Syntaks
RENTE(NPER; YDELSE; NV; FV; Type; Gæt)
NPER er det samlede antal perioder, som betalingerne erlægges (betalingsperiode).
YDELSE er den konstante betaling (annuitet) som betales for hver periode.
NV er den kontante værdi i rækken af betalinger.
FV (valgfri) er den fremtidige værdi, som bliver nået ved slutningen af de periodiske betalinger.
Type (valgfri) er forfaldsdatoen for den periodiske betaling, enten i begyndelsen eller slutningen af en periode.
Gæt (valgfri) bestemmer den estimerede værdi af renten med iterativ beregning.
I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.
Eksempel
Hvad er den konstante rentesats for en betalingsperiode på 3 perioder, hvis der bliver betalt 10 valutaenheder jævnligt, og den nuværende kontantværdi er 900 valutaenheder.
=RENTE(3; 10; 900) = -75,63% Rentesatsen er derfor 75,63%.
RENTEFOD (INTRATE på engelsk)
Beregner den årlige rentesats som fås, når et værdipapir (eller tilsvarende emne) er anskaffet til en investeringsværdi og solgt til en indfrielsesværdi. Der betales ingen renter.
Syntaks
RENTEFOD(Afregningsdato; Forfaldsdato; Investering; Indfrielse; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Forfaldsdato er datoen hvor værdipapiret sælges.
Investering er købsprisen.
Indfrielse er salgsprisen.
Eksempel
Et maleri er købt den 15/1/1990 for en million og solgt den 5/5/2002 til 2 millioner. Grundlaget er daglig saldoberegning (Basis = 3). Hvad er det gennemsnitlige årlige renteniveau?
=RENTEFOD("15/1/1990"; "5/5/2002"; 1000000; 2000000; 3) returnerer 8,12%.
RRI
Beregner den rentesats, som profitten (afkastet) på en investering svarer til.
Syntaks
RRI(P; NV; FV)
P er det nødvendige antal perioder for at beregne rentesatsen.
NV er den nuværende (aktuelle) værdi. Kontantværdien er kontantindskudet eller den aktuelle kontantværdi af en tildeling. Som en indskudsværdi skal et positivt tal indtastes; indskud må ikke være 0 eller <0.
FV bestemmer hvad der er ønsket som kontantværdien af indskuddet.
Eksempel
For fire perioder (år) og en kontantværdi på 7.500 valutaenheder, skal rentesatsen for udbyttet beregnes, hvis den fremtidige værdi er 10.000 valutaenheder.
=RRI(4;7500;10000) = 7,46 %
Rentesatsen skal være 7,46 % for at 7.500 valutaenheder bliver 10.000 valutaenheder.
ULIGE.FØRSTE.AFKAST (ODDFYIELD på engelsk)
Beregner et værdipapirs afkast hvis den første rentetermin forekommer ujævnt.
Syntaks
ULIGE.FØRSTE.AFKAST(Afregningsdato; Udløbsdato; Emission; Første_rentetermin; Rente; Kurs; Indfrielse; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Emission er datoen for værdipapirets udstedelse.
Første_rentetermin er den første renteperiode for værdipapiret.
Rente er den årlige rentefod.
Kurs er prisen for værdipapiret.
Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
ULIGE.KURS.PÅLYDENDE (ODDFPRICE på engelsk)
Beregner prisen pr. 100 valutaenheder pålydende værdi af et værdipapir, hvis den første rentetermin falder skævt.
Syntaks
ULIGE.KURS.PÅLYDENDE(Afregningsdato; Udløbsdato; Emission; Første_rentetermin; Rente; Afkast; Indfrielse; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Emission er datoen for værdipapirets udstedelse.
Første_rentetermin er den første rentetermin for værdipapiret.
Rente er den årlige rentefod.
Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.
Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
ULIGE.SIDSTE.AFKAST (ODDLYIELD på engelsk)
Beregner et værdipapirs afkast, hvis dato for sidste rentetermin forekommer ujævnt.
Syntaks
ULIGE.SIDSTE.AFKAST(Afregningsdato; Udløbsdato; Sidste_rentetermin; Rente; Kurs; Indfrielse; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Sidste_rentetermin er datoen for sidste rentetermin for værdipapiret.
Rente er den årlige rentefod.
Kurs er prisen for værdipapiret.
Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Afregningsdato: 20. april 1999, forfaldsdato: 15. juni 1999, sidste rentetermin: 15. oktober 1998. Rente: 3,75 procent, kurs: 99,875 valutaenheder, indfrielsesværdi: 100 valutaenheder, frekvens på betalinger: halvårlig = 2, basis: = 0
Afkastet for værdipapiret, som har en irregulær sidste rentetermin dato, er beregnet som følger:
=ULIGE.SIDSTE.AFKAST("20/4/1999"; "15/6/1999"; "15/10/1998"; 0,0375; 99,875; 100; 2; 0) returnerer 0,044873 eller 4,4873%.
ULIGE.SIDSTE.KURS (ODDLPRICE på engelsk)
Beregner prisen pr. 100 valutaenheder pålydende værdi af et værdipapir, hvis dato for sidste rentetermin forekommer ujævnt.
Syntaks
ULIGE.SIDSTE.KURS(Afregningsdato; Udløbsdato; Sidste_rentetermin; Rente; Afkast; Indfrielse; Frekvens; Basis)
Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.
Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).
Sidste_rentetermin er datoen for sidste rentetermin for værdipapiret.
Rente er den årlige rentefod.
Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.
Indfrielse er indfrielsesværdien pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.
Frekvens er antal rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).
Eksempel
Afregningsdato: 7. februar 1999, forfaldsdato: 15. juni 1999, sidste rentetermin: 15 oktober 1998. Rentefod: 3,75 procent, afkast: 4,05 procent, indfrielsesværdi: 100 valutaenheder, frekvens på betalinger: halvårlig = 2, basis: = 0
Kurs per 100 valutaenheder per værdi af et værdipapir, som har en irregulær sidste renteterminsdato, er beregnet som følger:
ULIGE.SIDSTE.KURS("7/2/1999"; "15/6/1999"; "15/10/1998"; 0,0375; 0,0405; 100; 2; 0) returnerer 99,87829.
VSA
Returnerer værdiforringelsen af et aktiv for en given periode eller delperiode ved brug af en variabel aftagende balancemetode.
Syntaks
VSA(Købspris; Restværdi; Levetid; Start; Slut; Faktor; NoSwitch)
Købspris er startværdien på et aktiv.
Restværdi er værdien af et aktiv ved slutningen af afskrivningen.
Levetid er afskrivningsperioden for aktivet.
Start er starten på afskrivningen. Skal indtastes i samme dato enhed som perioden.
Slut er slutningen af afskrivningen.
Faktor (valgfri) er afskrivningsfaktoren. Faktor=2 er dobbeltafskrivning.
NoSwitch er en valgfri parameter. NoSwitch=1 betyder et skift til lineær afskrivning. Ved NoSwitch=0 laves intet skift.
I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.
Eksempel
Hvad er den aftagende-balance dobbelt-rente afskrivning i en periode, hvis den oprindelige pris er 35.000 valutaenheder og værdien efter afskrivning er 7.500 valutaenheder. Afskrivningsperioden er 3 år. Afskrivningen fra den tiende til den tyvende periode beregnes.
=VSA(35000; 7500; 36; 10; 20; 2) = 8603,80 valutaenheder. Afskrivningen over perioden mellem den 10. og den 20. periode er 8.603,80 valutaenheder.