Finansfunktioner del et

Dette afsnit indeholder de matematiske finansfunktioner i LibreOffice Calc.

AMORDEGRC

Beregner værdien af afskrivning til en afregningsperiode som aftagende amortisering. Ulig AMORLINC, er en afskrivningskoefficient som er uafhængig af afskrivningstiden brugt her.

Syntaks

AMORDEGRC(Omkostninger; Indkøbsdato; Første periode; Restværdi; Periode; Rate; Basis)

Omkostninger er anskaffelsesprisen.

Dato er datoen for erhvervelse.

Første_periode er slutdatoen af den første afregningsperiode.

Restværdi er restværdien af kapitalen ved slutningen af afskrivningstiden.

Periode er afregningsperioden.

Rate er afskrivningsraten.

AMORLINC

Beregner værdien af afskrivning til en afregningsperiode som lineær amortisering. Hvis kapitalen er anskaffet i afregningsperioden, benyttes interpoleret afskrivning.

Syntaks

AMORLINC(Omkostninger; Dato; Først_periode; Restværdi; Periode; Rate; Basis)

Omkostninger: anskaffelsespris.

Dato er datoen for erhvervelse.

Første_periode er slutdatoen af den første afregningsperiode.

Restværdi er restværdien af kapitalen ved slutningen af afskrivningstiden.

Periode er afregningsperioden.

Rate er afskrivningsraten.

DB

Returnerer afskrivningen på et fast gode for en given periode ved brug af saldometoden.

Denne form for afskrivning bliver brugt hvis du vil hente en højere afskrivningsværdi i begyndelsen af afskrivningen (i modsætning til lineær afskrivning). Afskrivningsværdien reduceres ved alle afskrivningsperioder, helt fra den oprindelige omkostning.

Syntaks

DB(Købspris; Restværdi; Levetid; Periode; Måned)

Købspris er aktivets kostpris.

Restværdi er værdien af et aktiv ved slutningen af afskrivningen.

Levetid angiver perioden som et aktiv bliver afskrevet over.

Periode er længden af hver periode. Længden skal indtastes i samme datoenhed som afskrivningsperioden.

Måned (valgfri) betegner antal måneder for det første år af afskrivning. 12 er standard.

Eksempel

Et computersystem med en startomkostning på 25.000 valutaenheder skal afskrives over en tre års periode. Restværdien skal være 1.000 valutaenheder. En periode er 30 dage.

=DB(25000;1000;36;1;6) = 1.075,00 valutaenheder

Den fastaftagende afskrivning på computersystemet er 1.075,00 valutaenheder.

DISKONTO (DISC på engelsk)

Beregner kurstab (rabat) af et værdipapir som en procentdel.

Syntaks

DISKONTO(Afregningsdato; Udløbsdato; Kurs; Indfrielseskurs; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Kurs er kursen af værdipapiret pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Indfrielse er indfrielsesværdien af værdipapiret pr. 100 valutaenheder af pålydende værdi.

Eksempel

Et værdipapir er købt den 25.1.2001; udløbsdatoen er 15.11.2001. Kurs (købspris) er 97, indfrielsesværdien er 100. Ved brug af daglig saldo beregning (Basis 3), hvor stor er kursforskellen (rabat)?

=DISKONTO("25.1.2001"; "15.11.2001"; 97; 100; 3) returnerer 0,03840 eller 3,84 procent.

DSA

Returnerer værdiforringelsen af et aktiv for en given periode ved brug af den aritmetisk aftagende metode.

Brug denne form for afskrivning hvis du kræver en højere start-afskrivningsværdi i modsætning til lineær afskrivning. Afskrivningsværdien bliver mindre for hver periode og er sædvanligvis brugt til aktiver hvis værditab er høj straks efter indkøb (for eksempel, køretøjer, computere). Bemærk at den bogførte værdi aldrig vil kunne nå nul under denne beregningstype.

Syntaks

DSA(Købspris; Restværdi; Levetid; Periode; Faktor)

Købspris fastlåser startomkostningen af et aktiv.

Restværdi fastlåser værdien af et aktiv ved slutningen af dets levetid.

Levetid er antallet af perioder (fx år eller måneder) som angiver hvor lang tid aktivet forventes at være i brug.

Periode angiver perioden for hvilken værdien skal beregnes.

Faktor (valgfri) er den faktor med hvilken afskrivning aftager. Hvis værdien ikke er indtastet benyttes standardfaktor 2.

Eksempel

Et computersystem med en startomkostning på 75.000 valutaenheder skal afskrives månedligt over fem år. Værdien efter afskrivning skal være 1 valutaenhed. Faktoren er 2.

=DSA(75000;1;60;12;2) = 1.721,81 valutaenheder. Den dobbeltaftagende afskrivning i den tolvte måned efter købet er derfor 1.721,81 valutaenheder.

EFFEKTIV (EFFECTIVE på engelsk)

Returnerer den årlige rentesats til en nominel rentesats.

Nominel rente henviser til mængden af rente forfalden ved slutningen af en beregningsperiode. EFFEKTIV rente forøges med antallet af betalinger. Med andre ord; rente er ofte betalt i ydelser (for eksempel, månedligt eller kvartalsvist) før slutningen af beregningsperioden.

Syntaks

EFFEKTIV(NR; P)

NR er den nominelle rente.

P er antallet af rentebetalingsperioder pr. år.

Eksempel

Hvis den årlige nominelle rentesats er 9.75%, og der er defineret fire renteberegningsperioder, hvad er da den faktiske rentesats (effektive rente)?

=EFFEKTIV(9,75%; 4) = 10,11% Den årlige effektive rente er derfor 10,11%.

EFFEKTIV.RENTE_ADD (EFFECT_ADD på engelsk)

Beregner den effektive årlige rentefod på basis af den nominelle rente og antal rentebetalinger pr. år.

Syntaks

EFFEKTIV.RENTE_ADD(Nominel_rente; Perioder)

Nominel_rente er den årlige nominelle rentefod.

Perioder er antal rentebetalinger pr. år.

Eksempel

Hvad er den effektive årlige rentefod ved 5,25% nominel rente og kvartalsvis betaling.

=EFFEKTIV.RENTE_ADD(0,0525; 4) returnerer 0,053543 eller 5,3534%.

IA (IRR på engelsk)

Beregner den interne rentefod for en investering. Værdier repræsenter cash-flow'et ved regulære intervaller. Mindst én værdi skal være negativ (betalinger), og mindst én værdi må være positiv (indkomst).

Hvis betalingerne foretages med iregulære intervaller skal du benytte INTERN.RENTE-funktion.

Syntaks

IA(Værdier; Gæt)

Værdier repræsenterer et område som indeholder værdierne.

Gæt (valgfri) er den estimerede værdi. En iterativ beregningsmetode bruges til at beregne det interne afkast. Hvis du kun kan oplyse få værdier, bør du komme med et startgæt for at aktivere iterationen.

Eksempel

Under den antagelse at celleindholdet er A1=-10000, A2=3500, A3=7600 og A4=1000, vil formlen =IA(A1:A4) give resultatet 11,33%.

ISPMT

Beregner niveauet af rente for uændret amortiseringsydelser.

Syntaks

ISPMT(Rente; Periode; AntalPerioder; Investering)

Rente den periodiske rentesats.

Periode er antallet af ydelser til beregning af rente.

AntalPerioder er det samlede antal ydelsesperioder.

Investering er størrelsen af investeringen.

Eksempel

For et kreditbeløb på 120.000 valutaenheder med en to-års termin og månedlige ydelser, ved en årlig rentesats på 12%, ønskes rentesatsen efter 1,5 år beregnet.

=ISPMT(1%;18;24;120000) = -300 valutaenheder. Den månedlige rente efter 1,5 år er 300 valutaenheder.

MODTAGET.VED.UDLØB (RECEIVED på engelsk)

Beregner beløbet som er modtaget som betaling for et fast-rente værdipapir på et specifikt tidspunkt.

Syntaks

MODTAGET.VED.UDLØB(Afregningsdato; Udløbsdato; Investering; Rabat; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Investering: Anskaffelsespris.

Rabat er rabatten i procent ved erhvervelse af værdipapiret.

Eksempel

Afregningsdato: 15. februar 1999, forfaldsdato: 15. maj 1999, investering: 1000 valutaenheder, rabat: 5,75 procent, basis: daglig balance/360 = 2.

Beløbet som kan hæves på udløbsdatoen er beregnet som følger:

=MODTAGET.VED.UDLØB("15.2.99"; "15.5.99"; 1000; 0,0575; 2) returnerer 1014,420266.

NV (PV på engelsk)

Returnerer nutidsværdien af et investeringsafkast fra en serie regulære betalinger.

Brug denne funktion til at beregne mængden af penge som skal investeres til fast rente i dag, for at modtage et bestemt beløb, en annuitet, over et angivet antal perioder. Du kan også se hvor mange penge der er tilbage efter en given periode. Angiv også om betalingerne skal ske ved periodens begyndelse eller slutning.

Indtast disse værdier enten som tal, udtryk eller referencer. Hvis, for eksempel, rente bliver betalt årligt på 8%, men du vil bruge måned som din periode, indtast 8%/12 under Rente og LibreOffice Calc beregner automatisk den rigtige faktor.

Syntaks

NV(Rente; NPER; YDELSE; FV; Type)

Rente angiver rentesats pr. periode.

NPer er det samlede antal terminer (betalingsperioder).

YDELSE er den regulære betaling per periode.

FV (valgfri) angiver den fremtidige værdi som er tilbage efter den sidste ydelse er betalt.

Type (valgfri) betegner forfaldsdato for betalinger. Type = 1 betyder forfalden ved begyndelsen af en periode og Type = 0 (standard) betyder forfalden ved slutningen af perioden.

I LibreOffice Calc-funktioner kan parametre markeret som "valgfri" kun udelades, hvis ingen parameter følger. For eksempel i en funktion med fire parametre, hvor de sidste to parametre er markeret som "valgfri", kan du udelade parameter 4 eller parametrene 3 og 4, men du kan ikke udelade parameter 3 alene.

Eksempel

Hvad er nutidsværdien af en investering, hvis 500 valutaenheder bliver udbetalt månedligt og den årlige rentesats er 8%? Betalingsperioden er 48 måneder og der skal være 20.000 valutaenheder tilbage ved slutningen af betalingsperioden.

NV(8%/12;48;500;20000) = -35.019,37 valutaenheder. Under de angivne betingelser skal du indskyde 35.019,37 valutaenheder i dag, hvis du vil modtage 500 valutaenheder per måned i 48 måneder og have 20.000 valutaenheder tilbage til sidst. Efterkontrol viser, at 48 x 500 valutaenheder + 20.000 valutaenheder = 44.000 valutaenheder. Forskellen mellem dette beløb og de indskudte 35.000 valutaenheder repræsenterer den betalte rente.

Hvis du indtaster referencer i stedet for værdier i formlen, kan du beregne "Hvis-så" scenarier. Bemærk: henvisninger til konstanter skal defineres som absolutte referencer. Eksempler på denne type program findes under afskrivningsfunktioner.

PÅLØBRENTE (ACCRINT på engelsk)

Beregner den påløbne rente af et værdipapir i tilfælde af periodiske betalinger.

Syntaks

PÅLØBRENTE(Emission; Første_rentetermin; Afregningsdato; Rente; Pålydende_værdi; Frekvens; Basis)

Emission: (påkrævet) er udstedelsesdatoen for værdipapiret.

Første_rentetermin (påkrævet) er den første rentetermin for værdipapiret.

Afregningsdato (påkrævet) er den dato, hvor den påløbne rente skal beregnes.

Rente (påkrævet) er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats)

Pålydende værdi (valgfri) er den pålydende værdi af værdipapiret.

Frekvens (påkrævet) er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Eksempel

Et værdipapir er udstedt 2001-02-28. Første rentetilskrivning sættes til 2001-08-31. Afregningsdato er 2001-05-01. Renten er 0,1 eller 10%, og pålydende værdi er 1000 valutaenheder. Renten bliver betalt halvårlig (frekvens er 2). Grundlaget er US-metoden (0). Hvor meget rente er der løbet på?

=PÅLØBRENTE("2001-02-28";"2001-08-31";"2001-05-01";0.1;1000;2;0) returnerer 16.94444.

PÅLØBRENTE.UDLØB (ACCRINTM på engelsk)

Beregner den påløbne rente af et værdipapir i tilfælde af engangsbetaling på afregningsdatoen.

Syntaks

PÅLØBRENTE.UDLØB(Emission; Afregningsdato; Rente; Pålydende_værdi; Basis)

Emission (påkrævet) er udstedelsesdato for værdipapiret.

Afregningsdato (påkrævet) er den dato, hvor den påløbne rente skal beregnes.

Rente (påkrævet) er den årlige nominelle rentefod (Nominel rentesats).

Pålydende (valgfri) er den pålydende værdi af værdipapiret.

Eksempel

Et værdipapir er udstedt 2001-04-01. Forfaldsdatoen er sat til 2001-06-15. Renten er 0,1 eller 10%, og pålydende værdi er 1000 valutaenheder. Basis for den daglige/årlige beregning er den daglige saldo (3). Hvor meget rente er der løbet på?

=PÅLØBENTE.UDLØB("4.1.2001";"6.15.2001";0.1;1000;3) returnerer 20,54795.

VARIGHED_ADD (DURATION_ADD på engelsk)

Beregner varigheden af et fast forrentet værdipapir i antal år.

Syntaks

VARIGHED_ADD("Afregningsdato"; "Udløbsdato"; Nominel_rente; Afkast; Frekvens; Basis)

Afregningsdato er datoen for køb af værdipapiret.

Udløbsdato er datoen hvor værdipapiret forfalder (udløber).

Nominel_rente er den årlige nominelle rentesats (nominelle rentefod)

Afkast er det årlige afkast af værdipapiret.

Frekvens er antallet af rentebetalinger pr. år (1, 2 eller 4).

Eksempel

Et værdipapir er købt den 2001-01-01; udløbsdatoen er 2006-01-01. Den nominel rentefod er 8%. Afkast er 9,0%. Renten bliver betalt halvårlig (frekvens er 2). Hvor lang er varigheden ved brug af daglig saldo renteberegning (basis 3)?

=VARIGHED_ADD("2001-01-01";"2006-01-01";0.08;0.09;2;3)

ÅRSAFSKRIVNING (SYD på engelsk)

Returnerer den aritmetiske-aftagende afskrivningsrente.

Brug denne funktion til at beregne afskrivningsbeløb for en periode af den samlede afskrivningsspænd for et objekt. Aritmetisk aftagende afskrivning reducerer afskrivningen beløb fra periode til periode af en fast sum.

Syntaks

ÅRSAFSKRIVNING(Købspris; Restværdi; Levetid; Periode)

Købspris er aktivets kostpris.

Restværdi er værdien af et aktiv efter afskrivning.

Levetid er perioden, som et aktiv bliver afskrevet over.

Periode angiver perioden, som afskrivningen skal beregnes for.

Eksempel

En videosystem koster 50.000 valutaenheder og skal afskrives årligt over de næste fem år. Restværdien skal være 10.000 valutaenheder. Du vil beregne afskrivningen for det første år.

ÅRSAFSKRIVNING(50000;10000;5;1)=13.333,33 valutaenheder. Afskrivningsbeløb for det første år er 13.333,33 valutaenheder.

For at få et overblik over afskrivningsrater per periode, er det bedst at definere en afskrivningstabel. Ved at indtaste de forskellige afskrivningsformler i LibreOffice Calc ved siden af hinanden, kan du se hvilken afskrivningsformel der er den mest passende. Indtast tabellen som følger:

	A	B	C	D	E
1	Startomkostning	Slutværdi	Levetid	Tidsperiode	Årsafskrivning
2	50.000 valutaenheder	10.000 valutaenheder	5	1	13.333,33 valutaenheder
3				2	10.666,67 valutaenheder
4				3	8.000,00 valutaenheder
5				4	5.333,33 valutaenheder
6				5	2.666,67 valutaenheder
7				6	0,00 valutaenheder
8				7
9				8
10				9
11				10
12
13	>0			Total	40.000,00 valutaenheder

Formlen i E2 er som følger:

=TFORDELING($A$2;$B$2;$C$2;D2)

Denne formel er duplikeret i kolonne E ned til E11 (marker E2, træk så ned i nederste højre hjørne med musen).

Celle E13 indeholder formlen brugt til kontrollere den samlede afskrivning. Her bruger vi SUM.HVIS- funktionen fordi de negative værdier i E8:E11 ikke må medregnes. Betingelsen >0 er indeholdt i celle A13. Formlen i E13 er som følger:

=TFORDELING(12;5;1)

Se nu afskrivningen over en 10 års periode, eller ved en restværdi på 1 valutaenhed, eller indtast en anden startomkostning, og så videre.

Finansfunktioner del to

Finansfunktioner del tre