Hændelsesdrevne makroer

Dette afsnit beskriver, hvordan man knytter Basic-programmer til programhændelser.

Du kan få en makro til at blive udført automatisk, når en nærmere angivet hændelse indtræffer i programmet, ved at tildele den ønskede makro til hændelsen. Den følgende tabel giver et overblik over programhændelser, og på hvilket tidspunkt en tildelt makro bliver udført.

Hændelse

En tildelt makro bliver udført...

Start programmet

...efter at et LibreOffice-program er startet.

Luk programmet

...før et LibreOffice-program er afsluttet.

Opret dokument

...efter et nyt dokument er blevet oprettet med Filer - Ny(t) eller med ikonet Ny(t).

Åbn dokument

...efter et dokument er åbnet med Filer - Åbn eller med ikonet Åbn.

Gem dokument som

...før et dokument bliver gemt med et angivet navn (med Filer - Gem som, eller med Filer - Gem eller ikonet Gem, hvis et dokumentnavn endnu ikke er blevet specificeret).

Dokumentet er blevet gemt som

... efter et dokument blev gemt med et angivet navn (med Filer - Gem som, eller med Filer - Gem eller med ikonet Gem, hvis et dokumentnavn endnu ikke er blevet specificeret).

Gem dokument

...før et dokument bliver gemt med Filer - Gem eller ikonet Gem, under forudsætning af et dokumentnavn allerede er blevet specificeret.

Dokumentet er blevet gemt

...efter et dokument er gemt med Filer - Gem eller ikonet Gem, under forudsætning af et dokumentnavn allerede er blevet specificeret.

Dokumentet lukkes

...før et dokument bliver lukket.

Dokument lukket

...efter et dokument er blevet lukket. Bemærk at hændelsen "Gem dokument" også kan forekomme, når dokumentet bliver gemt før lukning.

Aktiver dokument

...efter et dokument er bragt i forgrunden.

Deaktiver dokument

...efter et andet dokument er bragt i forgrunden.

Udskriv dokument

...efter dialogen Udskriv er lukket, men før den faktiske udskrivning begynder.

JavaScript-kørselsfejl

...når en JavaScript-kørselsfejl forekommer.

Udskriv brevfletning

... efter dialogen Udskriv er lukket, men før den faktiske udskrivning begynder. Denne hændelse indtræffer for hver udskrevet kopi.

Modificer sideantal

...når sideantallet ændres.

Meddelelse modtaget

...hvis en besked blev modtaget.


Tildeling af en makro til en hændelse

  1. Vælg Funktioner - Tilpas og klik på fanebladet Hændelser.

  2. Vælg om du ønsker, at tildelingen skal være gyldigt globalt eller kun i det aktuelle dokument i rullelisten Gem som.

  3. Vælg hændelsen fra Hændelse.

  4. Klik på Makrovælgeren. og vælg den makro, der skal tildeles den valgte hændelse.

  5. Klik på OK for at definere makroen.

  6. Klik på OK for at lukke dialogen.

Fjernelse af tildelingen af en makro til en hændelse

  1. Vælg Funktioner - Tilpas og klik på fanebladet Hændelser.

  2. Vælg om du vil fjerne en global tildeling eller en tildeling, der kun er gyldig i det aktuelle dokument, ved at vælge indstillingen i rullelisten Gem i.

  3. Vælg den hændelse, som indeholder den tildeling, der skal fjernes fra Hændelse.

  4. Klik på Fjern.

  5. Klik på OK for at lukke dialogen.